Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
No Way Out (1987)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Roger Donaldson
Medvirkende: Kevin Costner, Sean Young, Gene Hackman m.fl.
Varighed: 109 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. november 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Tom Farrell (Kevin Costner) er officer i den amerikanske flåde. Ved en større fest, kort tid inden han skal på søen, møder han Susan Atwell (Sean Young), som han ganske hurtigt ender i nærkontakt med.

Det er med vemod Tom må forlade sin nye kæreste for at tage på søen. I et stormvejr redder han heltemodigt en kollega fra at omkomme i de voldsomme bølger, der slår ind over skibet.

Heltedåden betyder, at han kan vende retur til Washington til en post i Pentagon, hvor han skal arbejde sammen med forsvarsministeren, David Brice (Gene Hackman), og dennes politiske rådgiver.

Samtidig kan Tom genoptage forholdet til Susan, men hun har en anden mand i sit liv. Det viser sig at være forsvarsministeren, som under et skænderi ved et uheld får slået Susan ihjel. Tom får sammen med forsvarsministerens rådgiver til opgave at finde Susans "morder".

Mordjagten er dog på mange måder et spørgsmål for rådgiveren om at lægge røgslør ud og få alle beviser til at pege på alle andre end forsvarsministeren. Derfor bliver en russisk agent, som angiveligt skulle have infiltreret Pentagon, updpeget som den mulige morder.

Dermed jagter Tom nu både en morder og en spion. Desværre peger en lang række spor på ham selv, så han har lige så travlt med at begrave disse beviser, mens han leder efter den virkelige drabsmand.

No Way Out er slet ingen dårlig film. Plottet er ganske interessant, ikke mindst med den drejning slutningen, som selvfølgelig ikke skal røbes, tager.

Samtidig er det en ganske velspillet film. Ikke mindst gør Kevin Costner i hovedrollen en god og troværdig figur, De knap to timer, filmen varer, er bestemt ikke spildt. Slutningen gør faktisk det hele værd!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017