Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Night Watch (1995)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: David Jackson
Medvirkende: Pierce Brosnan, Alexandra Paul, Michael Shannon m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. marts 2011
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Rembrandts berømte Nattevagten har været på en flere-årig turne på udenlandske museer, og er nu kommet hjem til Amsterdams Rijksmuseum. Men her viser det sig, at maleriet er en forfalskning.

UNACO (United Nations Anti Crime Organization) indkaldes for at hjælpe med opklaringen. Topagenterne Mike Graham (Pierce Brosnan) og Sabrina Carver (Alexandra Paul) sendes straks til Amsterdam.

Det viser sig dog hurtigt, at tyveriet af det ægte maleri ikke er sket i Amsterdam. I stedet peger sporene mod Hong Kong og rigmanden Martin Schraeder (Michael Shannon).

Mike og Sabrina tager derfor, forklædt som nygifte, til Hong Kong. Her finder de ud af, at rigmanden ikke kun har stået bag tyveriet af Nattevagten og erstattet det ægte maleri med en forfalskning, men har gjort det samme med en lang række andre berømte malerier.

Forfalskning og kunsttyveri er dog kun toppen af isbjerget. Sammen med en koreansk bagmand har Schraeder nemlig udviklet en metode til at aflytte alverdens telefoner og sprede massive elektroniske ødelæggelser via telefonnettet.

Først skal de dog have sendt en satellit i kredsløb om jorden. Og det er nu op til Mike og Sabrina at stoppe dem i tide ...

Night Watch er en hæderlig actionfilm, men heller ikke mere end det. Handlingen og hovedpersonen er meget James Bond-agtige med masser af teknologiske gadgets over en afslappet tilgang til det kvindelige køn og spil om millioner i kasinoer til favoritdrikken Vodka Martini.

Men det er langt fra fra den ægte vare, selv om Pierce Brosnan kort efter denne film kunne ses i rollen som netop som netop James Bond. For hverken teknisk eller kvalitetsmæssigt kan der sammenlignes.

Night Watch er en efterfølger til Death Train fra 1993. Og selv om skuespillerne virker en kende mere engagerede i denne film, så er den ikke helt så god som forgængeren.

På plussiden er der dog en god del action. Ligesom der er blevet plads til en del humor undervejs. Endelig er spilletiden på godt halvanden time passende.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017