Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
New Police Story (2004)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Benny Chan
Medvirkende: Jackie Chan, Nicholas Tse, Charlie Yeung, Charlene Choi m.fl.
Varighed: 118 minutter
  Originalsprog: Kinesisk
Distributør: Scanbox Entertainment
Udgivet: 25. juni 2005
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Jackie Chan spiller en vicepolitikommisær i denne Hong Kong-producerede film. Produktionslandet er så også ensbetydende med, at det foregår på kinesisk, hvor de fleste jo ellers er vant til Jackie Chan på engelsk. Filmen er dog selvfølgelig tekstet.

Efter en politiaktion, hvor alt er gået galt, og Jackie Chan mister samtlige sine indsatskollegaer inkl. sin svoger, går han helt i hundene. I stedet for overblik er det nu druk, der præger hverdagen, så han derfor taget et års orlov.

Men orloven bliver inddraget efter blot tre måneder, så Chan må tage sig godt og grundigt sammen. Det får dog god hjælp til af kæresten og en ny, meget yngre kollega. Og et ultimatum fra chefen samt et væddemål med samme, får Chan på benene igen.

Og så starter ellers kampen for at opklare, hvorfor den fatale aktion gik galt. Og undervejs får Chan så at vide, at han var helt uden skyld i sine kollegaers død. Og det er den sidste dråbe, som giver ham nyt mod på tilværelsen og, ikke mindst, kampånden tilbage.

Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen i filmen - det skal opleves ved selvsyn. Men én ting garanterer jeg for: Der mangler bestemt ikke action i denne film. Og man bliver bestemt heller ikke snydt for Jackie Chans kampsportsevner.

Plottet i filmen er både underfundigt og nyt. Tilmed er det bragende flot filmet, ligesom lyden er helt i top. Absolut en film, der er en investering værd, hvis man er til action. For i denne film er der nærmest action fra start til slut.

Den eneste grund til, at denne film ikke får topkarakter skyldes udelukkende, at stort set al dialog foregår på kinesisk. Kald det bare en fejl i min opdragelse, men kinesisk er nu engang et af de sprog, jeg aldrig har lært. Og jeg foretrækker nu engang en film, hvor jeg kan følge med i såvel dialog som handling uden at skulle have øjnene klistret til skærmen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017