

Undercoverbetjenten
Nick Tellis (Jason Patric) kommer til at skyde en gravid kvinde under en narkorazzia, og han bliver suspenderet.
18 måneder senere får Tellis stillet til udsigt, at hvis han kan opklare mordet på en anden undercoverbetjent, vil alle anklager mod ham blive frafaldet.
Der er gået to måneder efter mordet på den unge betjent, og sporet er iskoldt. Tellis bliver sat sammen med
Henry Oak (Ray Liotta), som er meget brutal og bestemt ikke handler efter bogen. De to får sporet sig ind på to narkohandlere, Beery og Steeds, og så går det ellers derudad, indtil den rystende sandhed om mordet bliver afdækket.
Filmen er efter sigende baseret på en
virkelig historie og fik da også en velfortjent specialpris ved Cognac Filmfestivalen i Frankrig.
Ray Liotta og
Jason Patric supplerer hinanden rigtig godt i denne til tider meget voldelige og barske thriller.
Filmen giver et uhyre
realistisk billede af det betændte narkomiljø, og vanskelighederne ved både at have familie og samtidig arbejde som undercoverbetjent.
Filmen kører i
højeste gear fra start til slut, dog med små stille stunder som gør, at historien bliver endnu mere realistisk, og man fatter sympati for disse betjente, selvom de er ekstremt voldelige. Nu skal jeg jo ikke røbe slutningen og sandheden om et mord, men den er rystende og temmelig tankevækkende.