Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Napoli forbindelsen (1980)
 
 
  Genre: Action/gangster
Instruktør: Lucio Fulci
Medvirkende: Fabio Testi, Ivana Monti, Guido Alberti m.fl.
Varighed: 93 minutter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 25. september 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Luca di Angelo (Fabio Testi) og hans bror Micky (Enrico Maisto) er cigaretsmuglere i Napoli. Men der er mange om buddet, og især en mafiaklan står på spring til at overtage tronen, og det er ikke blot cigaretter, de vil smugle, men derimod narkotika.

Luca, som ellers er en fredsommelig mand med kone og barn, som han forguder, bliver nødt til at træde i karakter, da hans bror bliver brutalt nedskudt. Det må hævnes, og Luca starter en vendetta af format, hvilket også bringer hustruen og barnets liv i fare.

Men problemet er bare, at der er flere klaner, der kunne tænkes at stå bag mordet på broderen, og hvem kan man i det hele taget stole på i underverdenen?

Instruktøren af Napoli forbindelsen (Luca il contrabbandiere) er ingen ringere end splattermesteren Lucio Fulci, som blandt andet kendes fra The New York Ripper, hvilket også genspejler sig i denne film. Der er ikke sparet på blod og vold, og det er godt lavet, set med 1980-øjne.

Napoli forbindelsen udkommer i en ucensureret og restaureret version, og der er intet at udsætte på det. Den engelske dubbing er ikke helt god, men eftersom de fleste af skuespillerne har moustacher lægger man ikke så meget mærke til det.

Man skal ikke forvente den store skuespillerkunst. Det er ganske hæderligt, ikke mere end det. Fokus er lagt på volden, og det er ganske fremragende. Der er god tempo, masser af action og masser af brutal vold.

Hvis man har lyst til en god gedigen mafia-film, hvor hovedvægten er lagt på handlingen og ikke personerne, er Napoli forbindelsen absolut værd at sætte i afspilleren.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017