

Bedårende 15-årige
Rin (Yumi Sugimoto) er ikke videre
populær blandt gymnasiets piger.
Men på hendes 16-års fødselsdag, hvor hun havner fastspændt på
skolesygeplejerskens briks efter endnu et overfald fra klassekammeraterne, får hun at vide, at hun er
hilko. Dette siger hende intet, og hun flygter hjem til den ventende fødselsdagskage og et par glade forventningsfulde forældre, der har en stor og vigtig
nyhed at fortælle hende.
Forældrene når lige at fortælle hende, før de bliver brutalt
nedslagtet, at hun er hilko - en
mutant, hvis krop kan forvandle sig til et
dødbringende våben.
Rin er
forvirret, bange og er slet ikke klar over sin egen styrke og
farlighed, hvilket mange mennesker finder ud af, da hun flygter på må og få.
Hun bliver indlemmet i en
pigebande bestående af ligesindende mutanter, der ledes af
Kisargari (Tak Sakaguchi). Under
Reis (Yûko Takayama) kyndige vejledning bliver Rin nu oplært som soldat.
Hilkoerne har levet fredeligt blandt mennesker i tusindvis af år. Men nu er tiden kommet, hvor menneskets blod skal helliges Izanami - alle hilkos moder - som næring.
Det endelige slag mod menneskeheden sætter ind ...
Mutant Girls Squad (Sentô shôjo: Chi no tekkamen densetsu) er i samme klasse som
Tokyo Gore Police og
The Machine Girl, og så burde man vide, hvad man sætter sig til at se. Begge film er forøvrigt også instrueret af henholdsvis Iguchi og Nishimura.
Det skorter overhovedet ikke på blod,
action, blod, hæsblæsende tempo, blod, kampsport, blod og fik jeg nævnt
blod? i ustyrlige mængder. Derudover er pigerne yderst
attraktive at skue i deres skoleuniformer, sygeplejerske-outfits og kampdragter.
Det var lige før, jeg skulle tørre skærmen af undervejs for silende
blodstænk, andre kropsvæsker og afhuggede lemmer. Der er knald på, når rumpe-motorsaven, jernhånden, hoved-med-arme og spydbrysterne går i
aktion.
Der er så meget
humor i Mutant Girls Squad, at det tager lidt af brodden af de drabelige slag. Det er især humoren i disse typer film, der er så kendetegnende for genren. Det er til tider
hysterisk morsomt.
Men hånden rundt om hjertet og hovedet i kagefadet, så skal man have
interesse i denne type film og se dem med de meget store humoristiske briller - made in
Japan - på. Ellers er man helt lost og vil måske nok synes, at dette er det værste bras, der bliver lavet.