Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
Mutanternes blodige ø (1981)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Joe D'Amato
Medvirkende: George Eastman, Dirce Funari m.fl.
Varighed: 113 minutter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 30. august 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En lille ø blev i 1958 evakueret, da der skulle foretages atomprøvesprængninger, og siden har øen været ubeboet.

Men nu går der rygter om, at der render et monster rundt derovre. Desuden forefindes der også dokumentation i form af billeder samt naturligvis nogle frygtelige tilredte lig af fiskere, der på et eller tidspunkt har forvildet sig derover.

En gruppe forskere, under ledelse af Professor Lemoine (George Eastman), får til opgave at tage til øen for enten at afkræfte eller bekræfte disse rygter om mutationer.

Der er også tre yderst smukke kvinder med i forskergruppen. Og når en gruppe smukke mænd og en gruppe smukke piger er på samme ø, tja ... så skal der jo også dyrkes sex.

Mutanternes blodige ø (Porno Holocaust) udkommer i en uklippet widescreen version på hele 113 minutter. Det kan føles som ekstrem lang tid i selskab med en flok - bevares - veldrejede kvinder og herrer, der dyrker nok noget af det mest uengagerede sex, jeg længe har set.

Men ... tålmodighed er en dyd, og jeg er jo dyden selv, så jeg holdt ud i de 113 minutter. Godt nok var jeg meget fristet til at trykke på stop-knappen undervejs, men sådan er jeg heller ikke.

Man skal i den grad enten have en lidenskabelig interesse for instruktøren Joe D'Amato's film eller have de helt store humoristiske briller på. Begge dele er nok påkrævet med hensyn til Mutanternes blodige ø.

Filmen er frygtelig. Og uhyggelig svær at give karakterer. For skal man give efter bras-skalaen, må den toppe de fem klaptræer. Eller skal man give efter den lidt surmulende, kritiske anmelder-skala? I så fald må den ramme bunden med minus seks klaptræer.

Men plus og minus giver i min verden så to klaptræer for det humoristiske islæt samt de rædselsfulde effekter, skuespilpræstationer og dårlig sex. For ikke at tale om baggrundsmusikken.

Ekstramaterialet byder på lidt trailer, slideshows og en booklette, forfattet af Dan Larsen. Denne booklette burde få topkarakter, for det er så dejlig en befriende humor, der udvises. Den lille booklette er guld værd - også informativt set.

Mutanternes blodige ø er en sær omgang af stort set ingenting. Historien er latterlig, skuespillet elendigt, effekterne ringe og så fremdeles. Alligevel er der et eller andet over denne mærkværdige, kitchede film, og naturligvis hører den hjemme i samlingen. For på sin egen syge måde kan man ikke lade være med at holde af den på en eller anden facon.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017