Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Mr. Baseball (1992)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Fred Schepisi
Medvirkende: Tom Selleck, Ken Takakura, Aya Takanashi m.fl.
Varighed: 104 minutter
  Originalsprog: Engelsk og japansk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. september 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Jack Elliot (Tom Selleck) er baseballspiller for New York Yankees. Engang var han holdets mest værdifulde spiller, men nu koncentrerer han sig mere om sprut og kvinder.

Jack er dermed ikke længere helt så god til at ramme de små, hårde bolde ude på banen. Og yngre spillere begynder at ånde ham kraftigt i nakken for at overtage han position som holdets bedste spiller.

Så i sin karrieres efterår bliver Jack solgt videre til det japanske baseballhold Dragons, der ser muligheder i den tidligere stjernespiller. Da Jack ankommer til Japan, har dog ikke meget til over landet, dets indbyggere og skikke eller deres måde at spille baseball på.

Det giver hurtigt en del gnidninger. Ikke kun med de øvrige spillere, men også med træneren Uchiyama (Ken Takakura). De japanske spillere og træneren betragter spillet som et velbetalt job, mens Jack mere ser det som en chance for at blive ved med at være et stort legebarn.

Da Jack møder den smukke Hiroko (Aya Takanashi), begynder han imidlertid at kunne se i det mindste en forsonende ting ved japanerne. Da det viser sig, at Hiroko er Uchiyamas datter, kommer han langsomt også til en forståelse for og med træneren.

Samtidig begynder Jack at acceptere situationen og sætte sig mere ind i det land og den kultur, han nu er en del af. Under Uchiyamas personlige ledelse, bliver han efterhånden også igen den stjernespiller han engang var.

Dermed vinder han også sine medspilleres respekt. Både på og udenfor banen. Men kan han være med til at føre Dragons til at vinde mesterskabet og vinde Hirokos hjerte?

Mr. Baseball er mere end bare en ganske god og velspillet komedie. Det er samtidig en god chance for at stifte nærmere bekendtskab med det spil, der ligger højt på popularitsbarometeret i både USA og Japan.

Samtidig giver Mr. Baseball et ganske godt indblik i den japanske kultur og deres måde at anskue tingene på, der ofte ligger milevidt fra det, Jack Elliot repræsenterer. Og det er bestemt ikke uden humor.

Tom Selleck yder en udmærket præstation. Og han får udmærket modspil af en lang række gode, japanske skuespillere. Ikke mindst glimrer Ken Takakura i rollen som den stivnakkede træner, der ender med at sluge en del kameler sammen med den amerikanske baseballspiller.

Alt i alt er Mr. Baseball en ganske glimrende film, der absolut er værd at stifte bekendtskab med. Det skader dog ikke, at have en smule indsigt i Japan og dets kultur for at værdsætte mange af situationerne fuldt ud.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017