Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Mommy (2014)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Xavier Doland
Medvirkende: Anne Dorval, Antoine-Olivier Pilon, Suzanne Clément m.fl.
Varighed: 133 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 6. august 2015
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
15-årige Steve (Antoine-Olivier Pilon) er ikke en "normal" teenager. Han lever med diagnosen ADHD på en institution. Men nu er han blevet bortvist, da han har brændt deres cafeteria ned.

Nu er der ikke så mange muligheder for ham. Af de positive. Han kan komme på den lukkede afdeling og afvente, at han fylder 16 år. Så kan han nemlig komme i ungdomsfængsel for brandstiftelse. Eller hans mor kan tage ham hjem.

Det bliver sidstnævnte løsning. Mor, Diane "Die" (Anne Dorval), må nu tage over. Det er ikke nogen nem og god løsning.

Steve er voldelig, især når han får sine flip. Diane har lige mistet sit arbejde, og de er ved at gå hinanden godt og grundigt på nerverne.

De kommer i kontakt med den meget sky genbo, Kyla (Suzanne Clément), som er på andet års orlov fra sit job som gymnasielærer, da hun har en alvorlig talehæmning. Men hun begynder at komme meget hos Diane og Steve. Hun giver ham hjemmeundervisning og bliver rigtig gode venner med både Steve og Diane.

Men det er vanskeligt for alle tre parter, og det virker som om, der ingen vej er til fred, ro og fordragelighed ...

Mommy er en yderst kompleks og intens film med en meget vanskelig tematik og problematik. At tage sig af en ung mand, der opfører sig anderledes og lever i sit eget univers uden begrænsninger, er en stor mundfuld. Især når den unge mand er ens søn. For hvor skal grænserne sættes?

Og man forstår godt Steves vrede. Han har i de sidste tre år været gennem hele den psykiatriske mølle med specialskoler, ungdomsherberg og hospitaler. Han har bare så meget liv i sin krop, at han har svært ved at være i den og tilpasse sig normerne.

For hvor skal man gøre af disse anderledes mennesker? Som ikke passer ind i samfundets regelsatte kasser og ikke kan begå sig.

Man føler med Diane, der er splittet mellem at ønske sin søn hen hvor peberet gror eller forsøge at få tilværelsen til at glide. Og de små sidehistorier, med genboen Kyla, er ganske rørende.

Skuespillet er helt i top. De tre hovedpersoner, Suzanne Clément (Kyla), Anne Dorval (Diane) og især Antoine-Olivier Pilon (Steve), er forrygende. Alle tre præstationer er absolut i særklasse og, ikke mindst, troværdigt.

Hele det psykologiske spil, der kører lige foran ens øjne, er fremragende og tankevækkende. Men det er mest de andre lag, som dukker op, der gør hele historien helstøbt og gennemtænkt. Alt det usagte og de bittesmå ting i baggrunden.

Selve filmen er optaget i formatet 1:1. Det betyder, at billedet udgør en kvadrat.

Det er lidt svært at vænne sig til i starten, men man glemmer det hurtigt. Optagemetoden gør, at alle billeder bliver præsenteret meget enkelt, og enhver mimik og udbrud bliver forstærket yderligere.

Dette gør, at man bliver draget ind i den lille families verden og problemfyldte hverdag. Man føler med dem og kan aflæse dem helt klart og tydeligt.

Jeg kan kun sige, at Mommy er en film, jeg vil gense mange gange. For der er så utrolig mange små detaljer og finesser, man ikke når at opfatte eller reflektere over ved første kig.

Så de allervarmeste anbefalinger fra mig til at sætte Mommy i afspilleren og bruge 133 minutter på et mesterværk. Som forøvrigt burde være obligatorisk på psykologistudiet.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017