Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Mine Helte (2012)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Éric Besnard
Medvirkende: Josiane Balasko, Gérard Jugnot, Clovis Cornillac m.fl.
Varighed: 86 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 6. marts 2014
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Maxime (Clovis Cornillac) driver et lille ambulancefirma. Men det kører ikke rigtig for ham.

Han har også problemer på hjemmefronten. Konen har en affære og hans to børn gider ham heller ikke. I det hele taget er hans liv en anelse trist. Oven i hatten bliver han ringet op af politiet i Bordeaux.

Hans gamle mor er blevet arresteret for vold. Og nu skal han så også tage stilling til, om han vil kautionere for hende samt - nok lidt vigtigere - afhente hende.

Naturligvis vil han det. Trods han har et lidt anstrengt forhold til sine forældre, ikke mindst mor. Men hun er jo hans kød og blod. Så han kører til Bordeaux i ambulancen for at afhente et styk vrangvillig, sur og voldsanklaget mor.

Mor Olga (Josiane Balasko) har åbenbart taget lidt "ferie" fra far Jacques (Gérard Jugnot) og boet på hotel, hvor hun røg i klammeri med en voldelig ægtemand. Der desværre var politibetjent.

Olga er absolut ikke glad for at blive kørt hjem til Jacques. Hun er sur på ham. Og nu også på sin søn. Men hun indvilliger meget gnavent, hvis hun kan få lov til at køre ambulancen.

For Olga har helt andre planer. Og meget modvilligt må hun inddrage Maxime i dem. Dette bliver startskuddet til et nyt forhold til forældrene, sit barndomshjem og måske en bedre fremtid ...

Mine Helte (Mes héro) er årets første feel-good film. Man bliver noget så glad i bøtten af den. Allerede efter de første ti minutter var jeg smaskforelsket i de første to personligheder: Maxime og Olga, spillet af henholdsvis Clovis Cornillac og Josiane Balasko.

Når man lidt senere bliver introduceret for Olgas hemmelighed, Tiemoko, bedårende skildret af Ibrahim Burama Darboe, smelter hjertet lidt mere.

Men dernæst også at møde far Jacques, formidabelt spillet af Gérard Jugnot, og dennes ven Jean, spillet af Pierre Richard. Ja, så kan man ikke andet end at overgive sig helt og holdent og bare lade sig besnære af historien om en lille familie.

Det er en perle af en film med et godt budskab: Medmenneskelighed, næstekærlighed og kærlighed til livet. Og det er jo ikke det værste budskab at komme ud med.

Lydsiden er perfekt. Den højner handlingen endnu mere. Billedsiden fejler bestemt heller ikke noget. Ej heller skuespilpræstationerne. De er i top.

Franske film kan være enten dræbende langsommelige og kedelige, eller de kan være så hjertevarme og omfavnende, at man bare bliver i godt i humør.

Her må Mine Helte være i sidste kategori. Jeg elsker de kærlige, vrantne skænderier mellem et ægtepar gennem et langt liv. Og man fornemmer, at de bare elsker hinanden.

Man føler på sin hud, at alle i den lille familie hver især vokser i deres personlige udvikling og deres kærlighed til hinanden. Det er så dejligt varmt.

Jeg elsker Josiane Balasko, der bare tromler alt og alle ned, når hun resolut bare arriverer med sine meninger på små kommodeben og et hårdt blik i øjnene. Hun gjorde det samme i Pindsvinet. Hun har kæmpe karisma og er en fantastisk skuespiller.

Jeg kan næsten ikke få armene ned. Jeg elsker denne film. Og vil se den igen og igen. Måske er det ikke engang årets første feel-good film. Måske er det bare Årets Feel-Good film. Jeg tror ikke, det kan gøres bedre.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017