Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Merantau (2010)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Gareth Evans
Medvirkende: Iko Uwais, Sisca Jessica, Mads Koudal, Yusuf Aulia m.fl.
Varighed: 107 minutter
  Originalsprog: Indonesisk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 22. januar 2013
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den unge Yuda (Iko Uwais) fra provinsen Minangkabau i vest Sumatra, Indonesien, står foran sin manddomsprøve, kaldet merantau.

Det er en gammel tradition, at en ung mand skal tage til storbyen, i dette tilfælde Jakarta, for at udvikle sig og bringe erfaringer med tilbage til landsbyen.

Hans planer er at slå sig ned i Jakarta og undervise i kampsporten Silat. Men da han ankommer til hovedstaden, er hans opholdssted under renovation, og han står nu boligløs.

Nu må han ændre sine planer lidt, men skæbnen bryder ind. En lille gadedreng, Adit (Yusuf Aulia), render med hans taske. Naturligvis sætter han efter Adit og fanger ham i en gyde.

Her overværer Yuda Adits søster, Astri (Sisca Jessica), i karambolage med en ubehagelig stripklubejer, Johni (Alex Abbad). Youdas retfærdighedsfølelse tager over og han redder hende fra yderligere tæsk. Men hun er ikke just begejstret for hjælpen, da hun bliver fyret.

Men Johni står nu i et dilemma, da han skal sælge fem piger, deriblandt Astri, til en gangster, Ratger (Mads Koudal). Johni må nu finde Astri for at overholde sin del af aftalen.

Astri bliver bortført, og Yuda sætter sig for at redde hende ...

Silat er en ældgammel kampsport, oprindelig fra Malaysia og Indonesien. Der findes utallige former og grene af kampsporten, og den, der dyrkes i Merantau, er "silat harimau Minangkabau", frit oversat til "tigerstilen fra Minangkabau".

Selve ordet Silat kan oversættes til hurtig handling. Og det må man sige, at det med al tydelighed vises i Merantau.

Det skorter ikke på kampscener, der alle er flotte, fantasifulde og godt koreograferede. Dog kan de virke lidt langtrukne, og der kunne godt have været klippet lidt fra.

Man kan på ingen måde sammenligne Merantau med Gareth Evans første film, The Raid: Redemption, der er et hæsblæsende (og forvirrende) non-stop actionbrag.

Bevares, der er masser af action i Merantau, men det der højner plottet, er, at der rent faktisk også er en handling. Ydermere en handling, der bygger på gamle, lokale traditioner og værdinormer.

Som skurken ses danske Mads Koudal. Han er måske ikke så kendt herhjemme, da han mest har spillet i "små", skæve produktioner og udenfor den etablerede, stereotype filmskole. Han kan opleves i film som Krokodillerne og Rovdrift.

Han er en dygtig skuespiller med et dejligt glimt i øjet. Jeg forstår godt, at udlandet har fået øjnene op for Mads Koudal. Han har rigtig meget at byde på.

Merantau er mere end blot hårdtslående action og kampscener. Handlingen er også god, så er man til begge dele, så må man have Merantau på hylden under Martial Art.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017