
Alex (Jalil Lespert) er søn af den største mafiaboss i Marseille. Han røg i
klammeri med en rivaliserende, korsikansk bande og meldte sig ind i
fremmedlegionen for at slippe bort.
Men nu er Alex
deserteret. Og han vender tilbage til Marseille. Ikke for at gense familien, men mere for at forsøge at finde sammen med ungdomskæresten,
Katia (Sabrina Ouazani), igen. Og, ikke mindst, finde lidt tiltrængt
ro i livet.
Men fortiden er svær at undgå, blandt andet i form af vennen
Rachid (Mhamed Arezki), der skal hjælpe Alex med at få kontakt til Katia. Kontakten til ekskæresten bliver skabt, men
ikke alt er idyl.
Katia, der intet har hørt fra Alex i mange år, har en kæreste. Og korsikanerne, der har et
regnskab at gøre op med Alex, får nys om Alex' tilbagevenden til Marseille. Det samme gør faderen,
Armand (Tchéky Karyo).
Så efter kort tid, bryder
gamle konflikter ud i lys lue. Og med både politiet og tidligere fjender
på nakken, er det alt andet end ro, Alex finder i Marseille.
Der plejer at være
knald på franske actionfilm. Med masser af
intensitet og adrenalin, hvor man måske ikke behøver tænke alt for meget.
Marseille (De guerre lasse) er både fransk og en actionfilm, men den passer bare ikke ind i det
vante mønster. For filmen er egentlig så meget mere og kommer godt rundt i en masse
følelsesmæssige hjørner, denne type film sjældent berører.
Bevares.
Action mangler ingenlunde i løbet af de halvanden time, filmen varer. Og den er, som forventet, hårdtslående og blodig. Men
Marseille byder bare på så meget mere, at det træder i baggrunden og i stedet mere virker som et
krydderi på oplevelsen.
Det håndværksmæssige i
Marseille er desuden helt oppe at ringe blandt de bedste. Skuespiller er
fremragende og indlevet, og det hele er rigtig godt filmet. Dertil kommer en god lydside.
At det så tilmed er en film, der byder på en
god historie, gør bestemt ikke oplevelsen ringere.
Marseille er så absolut en film, der er værd at stifte bekendtskab med.