Alex (Jalil Lespert) er søn af den største mafiaboss i Marseille. Han røg i klammeri med en rivaliserende, korsikansk bande og meldte sig ind i fremmedlegionen for at slippe bort.

Men nu er Alex deserteret. Og han vender tilbage til Marseille. Ikke for at gense familien, men mere for at forsøge at finde sammen med ungdomskæresten, Katia (Sabrina Ouazani), igen. Og, ikke mindst, finde lidt tiltrængt ro i livet.

Men fortiden er svær at undgå, blandt andet i form af vennen Rachid (Mhamed Arezki), der skal hjælpe Alex med at få kontakt til Katia. Kontakten til ekskæresten bliver skabt, men ikke alt er idyl.

Katia, der intet har hørt fra Alex i mange år, har en kæreste. Og korsikanerne, der har et regnskab at gøre op med Alex, får nys om Alex' tilbagevenden til Marseille. Det samme gør faderen, Armand (Tchéky Karyo).

Så efter kort tid, bryder gamle konflikter ud i lys lue. Og med både politiet og tidligere fjender på nakken, er det alt andet end ro, Alex finder i Marseille.

Der plejer at være knald på franske actionfilm. Med masser af intensitet og adrenalin, hvor man måske ikke behøver tænke alt for meget.

Marseille (De guerre lasse) er både fransk og en actionfilm, men den passer bare ikke ind i det vante mønster. For filmen er egentlig så meget mere og kommer godt rundt i en masse følelsesmæssige hjørner, denne type film sjældent berører.

Bevares. Action mangler ingenlunde i løbet af de halvanden time, filmen varer. Og den er, som forventet, hårdtslående og blodig. Men Marseille byder bare på så meget mere, at det træder i baggrunden og i stedet mere virker som et krydderi på oplevelsen.

Det håndværksmæssige i Marseille er desuden helt oppe at ringe blandt de bedste. Skuespiller er fremragende og indlevet, og det hele er rigtig godt filmet. Dertil kommer en god lydside.

At det så tilmed er en film, der byder på en god historie, gør bestemt ikke oplevelsen ringere. Marseille er så absolut en film, der er værd at stifte bekendtskab med.