Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Mandariner (2013)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Zaza Urushadze
Medvirkende: Lembit Ulfsak, Elmo Nüganen, Giorgi Nakashidze, Misha Meskhi m.fl.
Varighed: 83 minutter
  Originalsprog: Georgisk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 15. oktober 2015
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Krigen raser i den georgiske Kaukasus-provins Abkhasien i 1992. I en lille by midt i ingenting er stort set alle flygtede. Undtagen to ældre herrer, Ivo (Lembit Ulfsak) og hans nabo Margus (Elmo Nüganen).

De er begge estere, der tidligere er flygtet til Abkhasien grundet en anden krig. Men nu er de igen i krigens centrum. Deres familier er allerede flygtet tilbage til Estland. Men de to gamle knarke er der endnu.

Det er der en grund til. Margus har en mandarinplantage og høsten skal være i hus, før han drager videre. Ivo elsker sit hjem og hjælper Margus med at lave trækasser til mandarinerne.

Men en dag er der kamp ude på markerne. Efterfølgende vil Margus og Ivo begrave de døde tjetjinere og georgiere. Men der er to i live, som bliver bragt til Ivos beskedne hus.

Den ene er lejesoldaten Ahmed (Giorgi Nakashidze), en stolt tjetjiner, der kæmper for at erobre Georgien. Den anden er soldaten Nika (Misha Meskhi), også en stolt mand af georgisk oprindelse, der kæmper for Georgien.

Nu befinder de to fjender sig under samme tag, alt imens krigen nærmer sig mere og mere. Og mandarinhøsten skal stadig i hus ...

Pyha for et drama. Mandariner (Mandariinid) tog mig med storm. Det er et meget stille drama, hvor fokus ikke er så meget på selve krigen, der raser på flere forskellige fronter. Men derimod menneskerne, der befinder sig i brændpunktet.

De to ældre herrer, Ivo og Margus, eminent spillet af henholdsvis Lembit Ulfsak og Elmo Nüganen, er skønne karakterer, der bare ønsker at passe deres mandariner og trækasser. Så kan krig være krig. De vil bare passe dem selv, indtil de kan komme tilbage til deres respektive familier i Estland.

De to fjender, Nika og Ahmed, er ligeledes fremragende spillet af Misha Meskhi og Giorgi Nakashidze. De giver også deres karakterer en troværdighed, der er til at føle på.

Dialogerne er underfundige og den undertrykte humor er hjertevarm. Man bliver, som tilskuer, nysgerrig på de fire hovedpersoner. Man har lyst til at vide mere og mere. Langsomt kommer man også under huden på dem og kan fornemme dem med hver deres ideologi og standpunkt.

Mandariner var både nomineret til en Oscar og Golden Globe. Samt syv andre nominationer. Derudover har filmen vundet ikke mindre end 11 priser, hvilket er fuldt ud fortjent.

Jeg håber ikke, at Mandariner "forsvinder" i mængden af mainstream film. For den fortjener at blive set. For den giver stof til eftertanke.

Især i disse tider, hvor der er så mange krige, uroligheder, had og stridigheder rundt om i verdenen. Måske kunne man blive lidt klogere af at se Mandariner og dens budskab.

Mandariner er en smertelig smuk og rørende historie om mod, medmenneskelighed og venskab. Hvis man ikke bliver grebet af dette drama, må man have et iskoldt hjerte.

Jeg kan kun varmt anbefale, at se denne fantastiske tankevækkende film. Jeg fik da både smil på læben og tårer i øjnene. Hvilket er sjældent, når det gælder film.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017