Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Man About Town (2006)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Mike Binder
Medvirkende: Ben Aaleck, Rebecca Romijn, John Cleese m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 18. marts 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Jack Giamoro (Ben Affleck) har det som blommen i et æg. Fantastisk og yderst velbetalt job som talentspejder i Hollywood, smuk kone (Rebecca Romijn), dyr bil og så videre. Men Jack vil have det fulde udbytte af livet, så han beslutter sig for at deltage i et bevidstheds-udvidende kursus.

Her møder han kursus-guruen Primkin (John Cleese), som skal lære Jack og de øvrige kursister at finde deres inderste følelser frem via dagbøger. Så Jack begynder at skrive dagbog, alt i mens han lever sit dejlige og travle liv.

Men så ramler tilværelsen lige pludselig for Jack. Han får stjålet sin dagbog, der er spækket med saftig Hollywood-sladder samme dag, som han opdager at konen er utro med en af hans gode venner.

Nu starter en kamp for at få dagbogen tilbage, da indholdet kan skade såvel Jack som hans firma. Men det er en kamp op ad bakke. Samtidig skal han forholde sig til konens sidespring samt sin syge far, der er flyttet ind i hans hjem.

Man About Town er en ganske udmærket film, der byder på en del grin undervejs. Skuespillet er ikke det mest inspirerede, jeg har set. Dog skal John Cleese fremhæves for sin rolle som kursus-leder. Han er som altid i sprudlende topform.

Alt i alt en ganske udmærket film, at fordrive halvanden times tid med. Men næppe en, man hiver frem fra reolen hver weekend, selv om den så absolut kan tåle gensyn.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017