Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Lunatics (2004)
 
 
  Genre: Skæbnekomedie
Instruktør: Adre Rockwell
Medvirkende: Steve Buscemi, Sam Rockwell, Peter Stormare m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 25. april 2005
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Dværge, klovne, præster, en løve og et væld af suspekte typer præger denne film. Men det skader bestemt ikke filmen, der faktisk på mange måder lægger sig op af flere de engelske biograffilm de senere år, hvor det bizarre får lov til at stå først i agendaen.

Plottet er på sin vis enkelt, og så alligevel meget komplekst og underfundigt. En række menneskers skæbner bliver i løbet af 24 timer udsat for hinandens mærkværdigheder og lyster. Det er med andre ord en fortælling om liv og levned, der er underholdende, men som bestemt også maner til eftertanke.

Filmen byder på en lang række skuespillere, der er velkendte i andre sammenhænge. Bl.a. Steve Buscemi, der har optrådt i film som Armageddon og The Big Lebowski, og Sam Rockwell, der har optrådt i bl.a. Charlie's Angels.

Filmen er på mange måder utrolig bizar, men også ufattelig jordnær og vedkommende. Den rører ved nogle emner, der vedkommer de fleste, og der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem. Selv ikke kirken og præsterne får "Lebensraum" i denne film fra det ellers så puritanske USA.

Nordisk Film, der distribuerer Lunatics, har karakteriseret filmen som en komedie. Det vil jeg ikke give dem ret i, selv om der er gode grunde til at trække på smilebåndet undervejs. Skæbnekomedie kommer lidt tættere på, men rigtig komedie bliver det aldrig, da filmen trods alt er for dyb.

Og ja, det er faktisk en anderledes og interessant film, jeg ikke tvivler med at anbefale. Af en amerikansk film at være er den herligt uforudseelig og anderledes. Og så aner man til visse steder inspiration fra det danske Dogme-koncept.

Den originale titel er i øvrigt "13 Moons". Denne titel kommer der da også en ganske god forklaring på i starten af filmen, men jeg ser til gengæld ingen fornuftig forklaring på den danske tiltel.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017