Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Loved (1997)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Erin Dignam
Medvirkende: William Hurt, Robin Wright, Amy Madigan, Anthony Lucero m.fl.
Varighed: 100 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. december 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En mand (Anthony Lucero) er anklaget for at have drevet sin kæreste nummer tre til selvmord.

Nu vil anklageren K.D. Dietrickson (William Hurt) forsøge at danne præcedens, så manden kan blive morddømt.

Det er ikke første gang, denne mand har drevet sine kærester til det ekstreme. Kæreste nummer to, Debra (Jennifer Rubin), sidder i kørestol på sjette år. Kæreste nummer et, Hedda (Robin Wright), var den første, der var i den anklagedes magt.

Hedda bliver indkaldt som vidne, men hun er en meget speciel kvinde. Hun ejer intet ondt i sig. Har intet had, bærer ikke nag og på et eller andet plan, elsker hun stadig manden.

Det bliver en vanskelig retssag. For et vidne, der ikke vil sige noget ondt om den anklagede, er ikke et godt vidne - i hvert fald ikke for anklageren.

Loved er en meget usammenhængende historie og der er alt, alt for mange ubesvarede spørgsmål.

Man kommer ikke ind under huden på disse personer, der hver især er spændende karakterer. Men der mangler substans og troværdighed i den grad, at det skriger til himlen.

Selve hovedtemaet med at kunne dømme en mand for mord ved at drive et andet til menneske selvmord, er ganske interessant. Det kunne have været belyst langt bedre end tilfældet er i Loved.

Jeg sad tilbage med så mange frustrerende spørgsmål: Hvorfor sad kæreste nummer to i kørestol? Hvordan drev manden kvinderne ud over det røde felt? Hvilken rolle har anklageren K.D. Dietrickson egentlig i Heddas liv? Og ikke mindst, hvad var der egentlig sket med Hedda tidligere?

Det ville også have været interessant at få lidt mere fokus på denne anonyme mand, man blot oplever i nogle få flash-backs og korte glimt fra retssalen.

Loved blev desværre en skuffelse for mig, der havde set frem til denne film grundet dens tema. Men det blev en lidt fesen omgang og en film, der hurtigt er røget ud i glemslen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017