Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Love and a .45 (1994)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: C.M. Talkington
Medvirkende: Gil Bellows, Renée Zellweger, Rory Cochrane m.fl.
Varighed: 101 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 10. november 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Watty Watts (Gil Bellows) har det hele: En dejlig kærlig kæreste, Starlene (Rennée Zelweger), et lille forstadshus og et fast arbejde.

Arbejdet består i røverier. Dette har han levet af i de sidste 25 år og han har aldrig været voldelig. Tværtimod har han altid været høflig og beleven under sine røverier. Det er nærmest en kunstart for ham.

Han vil gerne overraske Starlene med et frieri og har lånt penge til ringen af en lokal gangsterboss. Disse penge skal nu falde.

Men som alle andre kunstnere er økonomien ikke den bedste, og da hans psykopatiske og evig-skæve kammerat Billy Mack (Rory Cochrane) dukker op og har en ide til et indbringende røveri i et supermarked, tager de to kammerater på job.

Men Billy har brudt den gyldne regel, aldrig tage en ladt pistol med, og røveriet går helt galt. Det gør makkerskabet mellem Billy og Watty også.

Lige pludselig er Watty og Starlene på vild flugt fra politi, Billy, gangstere og andet godtfolk. Kursen er sat mod Mexico, og det eneste man behøver her i livet er: Love and a .45.

Love and a.45 er en sand drengerøvsfilm. Det er pragtfuld action og masser af skæve personager. Selvom der er en del blod og vold, er det ikke for meget og historien hænger godt sammen.

Jeg har altid haft en lille svaghed for Renée Zellweger (Back to Cold Mountain og Miss Potter). Og hun er da også ganske bedårende og sødmefyldt i Love and a .45

Samspillet mellem Renée Zellweger og Gil Bellows (Watty) er ganske stærkt og yderst romantisk, trods de alvorlige omstændigheder. Man er ikke i tvivl om, at de to er skabt for hinanden og elsker hinanden.

Som den psykopatiske kammerat ses en forrygende Rory Cochrane, der bliver mere og mere vanvittig og skæv gennem filmen. I et par biroller ses Starlenes forældre, Ann Wedgeworth og Peter Fonda. Et par halvgamle forstadshippier, der er højere end højest. De er et dejligt forfriskende pust i historien.

Humoren i Love and a .45 er et kapitel for sig og er suverænt gennemført. Der er så mange små detaljer og finesser, man så kan koncentrere sig om, næste gang man ser filmen. For ingen tvivl, det er en film, man sagtens kan se mange gange.

Love and a .45 er en charmerende roadmovie med to hovedpersoner, man kommer til at knuselske og ønske det bedste for.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017