J.J. McQuade (Chuck Norris) er en Texas Ranger, der kan og vil selv. Det beviser han allerede i starten af filmen, hvor han ene mand bekæmper en stor flok mexikanske hestetyve, der holder nogle betjente som gidsler.

Ubevæbnet lykkes det ikke kun McQuade at redde de fleste af gidslerne. Men han får også bugt med hestetyvene. Trods overvældende odds mod sig.

Chefen for Texas Rangers synes dog ikke om, at McQuade leger den ensomme ulv. Derfor får den barske Ranger påduttet betjenten Kayo som makker i det daglige arbejde.

Det passer ikke just McQuade, men han begynder dog at arbejde sammen med makkeren efter hans datter fra et tidligere ægteskab kommer til skade i forbindelse med et våbetyveri fra det amerikanske militær. Ikke fordi han McQuade har behov for en makker, men fordi Kayo kan anvende politiets computere til at hjælpe med at finde gerningsmændene.

Jagten på gerningsmændende bringer makkerparret på sporet af våbenhandleren Rawley Wilkes (David Carradine), der i tilgift er kampsportsekspert. Wilkes stjæler de militære våben for at videresælge dem.

Sammen med en FBI-agent finder McQaude og Kayo frem til våbenhandlerens hovedkvarter i den mexikanske ørken. Og så er der ellers lagt op til det store opgør.

Da McQuade bliver hårdt såret og efterfølgende levende begravet i sin bil, beviser han atter, at han er noget særligt. Det lykkes nemlig McQaude at vriste sig ud af jorden og den visse kvælningsdød, og er selvfølgelig atter klar til at tage kampen mod forbryderne op.

Selvfølgelig ender det med den uundgåelige mand-til-mand kamp mellem Wilkes og McQuade. Hvordan den går, har du relativt gode chancer for at gætte, selv om det selvfølgelig er mere underholdende at se filmen til ende.

Lone Wolf McQuade har ikke vundet en eneste pris, og kommer næppe heller til det. Til gengæld er historien ganske god, omend meget forudsigelig, og der er masser af hårdtslående action fra start til slut.

Skuespillet er langt fra klassisk karakterskuespil. Alle personer fremstilles således uden nogen form for dybde, så man har ikke en chance for at komme under huden på en eneste af dem.

Og hånden på hjertet. Det er vel egentlig heller målet med en film af denne type. Den tjener alene et formål: At underholde, hvilket Lone Wolf McQuade mere end rigeligt formår.