Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Little Man (2006)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Keenen Ivory Wayans
Medvirkende: Marion Wayans, Shawn Wayans, Tracy Morgan m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: SF-Film
Udgivet: 20. februar 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Det kriminelle makkerpar, Calvin (Marlon Wayans) og Percy (Tracy Morgan) bliver bestilt til at stjæle "Dronningediamanten". Det lykkes til dels, men deres flugtplan mislykkes, og de plopper diamanten ned i en kvindes håndtaske for så siden at hente den tilbage igen.

Håndtasken tilhører en Vanessa (Kerry Washington). Hun er gift med Darryl (Shawn Wayans), og de ønsker så inderligt at stifte familie.

Calvin er ekstrem lille, faktisk nærmest babystørrelse, så for at få diamanten igen, må han agere et stakkels lille hittebarn, ægteparret finder parkeret på deres trappesten.

Her burde jeg ikke uddele klaptræer, derimod klaphatte. Du godeste, hvor er Little Man plat, dum, uhumoristisk og irriterende. Bevares, der er nogle sjove episoder i, men der er frygtelig langt imellem. Jeg tror, at der er 80 minutter imellem.

At se en babykrop udstyret med en voksens hoved rende rundt i ble er ikke min kop te. Det virker nærmest anstødeligt på mig, og jeg synes da selv, at jeg er et fordomsfrit menneske, men her trækker jeg en grænse.

Little Man er nomineret til Razzie Awards, som er modstykket til Oscar. Hvilket vil sige, film kæmper om en Razzie Pris for at være de værste.

Little Man er nomineret til ikke mindre en syv - jeg gentager SYV - priser, blandt andet i kategorien værste film, værste skuespillere, værste instruktør og værste screenplay. Dette alene burde indikere hvilke grufulde 94 minutter, man skal igennem.

Little Man er ikke en slå-hjernen-fra film. Man behøves slet ingen hjerne. Det vil faktisk være en fordel. Hvis man skal synes, at denne film er sjov, tror jeg, at man skal have røget en ordentlig bønne eller have sniffet toiletrens, og det vil jeg ikke anbefale.

Hvis man ikke aner, hvad man skal bruge 94 minutter af sit liv til, så sæt Little Man i afspilleren. Så kan det være, at du finder på alt muligt andet at foretage dig.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017