Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
Little Deaths (2011)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Sean Hogan, Andrew Parkinson, Simon Rumley
Medvirkende: Luke de Lacey, Holly Lucas, Siubhan Harrison m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 5. marts 2013
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Little Deaths består af tre selvstændige historier, der alle omhandler sadisme, sex og dominans. Samt lige lidt hævn.

I den første, House and Home, instrueret af Sean Hogan, ses ægteparret Richard og Victoria, der har deres egen lille måde at pifte sexlivet op på.

Richard finder en hjemløs pige og under påskud af at være kristen og følge Herrens ord, inviteres hun hjem og drikkes fuld. Så kan de lege lidt sexlege med hende.

Men en gang imellem kan det godt tage overhånd. Det finder de ud af, da de inviterer hjemløse Sorrow hjem til et varmt bad, lækker mad og hyggelig samtale.

Anden historie er Mutant Tool, instrueret af Andrew Parkinson. Den omhandler kæresteparret Frank og Jennifer. Frank er tidligere Jennifers alfons, men nu kæreste og vil ikke længere have at Jennifer er prostitueret.

Desværre har Jennifer en trang til stoffer, og Frank får nogle nye eksperimenterende piller af Dr. Reese, der skulle give stoffrihed. Uheldigvis er der visse bivirkninger ved medicinen.

I den sidste historie, Bitch, instrueret af Simon Rumley, ses endnu et mærkværdigt forhold. Kæresteparret Pete og Claire bor sammen. Hun er dominatrix og han er hendes slave.

Hun opfører sig som en bitch over for Pete og tænder på, når han kravler rundt nøgen iført en hundemaske. Måske fordi hun i den grad lider af hundeskræk.

Men en dag overskrider hun hans grænser, og han begynder at udtænke en hævn.

Alle tre historier er underlige, og hvis man ikke er vant til denne specielle genre, vil Little Deaths nok virke utroligt grænseoverskridende.

Jeg synes ikke, den var decideret voldsom eller grum, men dog vil jeg afholde mig fra at låne Little Deaths til min gamle mor. Jeg tror, hun vil kaste op. Og hun er ellers sej og har set en del film i denne genre.

Jeg tabte lidt tråden i den midterste historie, Mutant Tool. Den mistede desværre helt grebet og intentionerne undervejs. Hvorimod Bitch var ualmindelig god og interessant. Trods den meget bizarre hævn.

Alt i alt er Little Deaths er film, man skal have stående på hylden, hvis man er horrorfan - og til det mere bizarre og finurlige. Desværre fanger den ikke helt og kunne godt have været endnu mere grum.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017