Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Laura Smiles (2006)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Jason Ruscio
Medvirkende: Petra Wright, Mark Derwin, Kip Pardue m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. december 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Laura (Petra Wright) har et godt ægteskab med Mark (Mark Derwin). De har en dejlig, velfungerende dreng og et pragtfuld hus i forstæderne.

Alt burde være perfekt ... men Laura martres i sit sind over sin kærlighed ni år tidligere. En ung forfatter in spe ved navn Chris (Kip Pardue). Men skæbnen ville, at det ikke skulle være de to.

Laura begynder at forandre sig. Hun distancerer sig til livet, er fraværende og dog indleder hun det ene forhold efter det andet, men hvem som helst, der har en puls.

Hendes mand er naturligvis frustreret og selv hendes psykolog kan ikke se bag hendes skrøbelige facade. Hun synker hurtigere og hurtigere ned mellem sprækkerne mellem virkelighed, drøm og uvirkelighed.

Et gammelt ordsprog lyder: Enhver er sin egen lykkes smed. Dette ordsprog efterlever Laura bestemt ikke. Hun virker som om, hun har det bedst i sin ulyksaligheder og skubber hele tiden muligheden for lykke og glæde væk. Hvilket Petra Wright gengiver rigtig godt.

Laura Smiles er en meget kompleks film, og enten har man set verdens mest kedelige film eller også har man set en lille genistreg. Alt efter hvor meget man selv lægger i handlingen - eller mangel på samme.

Filmen udmærker sig ved, at man faktisk ikke aner, hvad der er virkelighed eller drøm. Der er flere flashbacks, der giver lidt mere uddybende forklaring hen ad vejen, og dog ikke. Det er de små detaljer i disse flashbacks, man skal lægge mærke til for ikke at fare helt vild i handlingen.

Laura Smiles er en film, der maner til eftertanke og kan analyseres i et væk. For det store spørgsmål i denne mærkværdige film er, hvornår begyndte Lauras liv egentlig at krakelere?

Hvis man er til et dybsindigt psykologisk drama, er Laura Smiles en god ide at sætte i afspilleren. Man skal dog lige være opmærksom på, at man skal holde fokus hele filmen igennem - ellers mister man tråden alt for hurtigt.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017