Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Las vegas jackpot (1997)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Sidney J. Furie
Medvirkende: Peter Weller, Dennis Hopper, Tia Carrere m.fl.
Varighed: 95 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Sunrise
Udgivet: 10. april 2012
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Den tidligere politimand Ray Mercer (Peter Weller) bliver løsladt fra fængslet og bliver mødt af ægtefællen Rebecca Mercer (Tia Carrere). Sammen tager de nu til Las Vegas for at blive skilt i en fart efter Rebeccas ønske.

Som straffet må Ray ikke spille hasardspil, endsige opholde sig på et kasino. Skæbnen vil dog, at Ray allerede kort efter ankomsten til spillemekkaet i Nevadas ørken befinder sig på et kasino.

Ray kan selvfølgelig ikke modstå fristelsen og får med hjælp spillet på en enarmet tyveknægt. Han er heldig og vinder næsten en halv million dollars. Men det er sådan set blot starten på en masse problemer.

Chefen for kasinoet, Charles Atlas (Dennis Hopper), mener nemlig at den store gevinst fortjener presseomtale. Men det går jo ikke, når Ray slet ikke må være på et kasino. Så i stedet bliver det aftalt, at Rebecca, der er kæreste med Charles Atlas, skal fremstå som vinderen af de mange penge.

For at gøre forvirringen total er et blodigt røveri samtidig i gang i kasinoet, hvor alle kasinoet kontanter bliver stjålet. Ray bliver mistænkt for at have være i ledtog med røverne, og må nu prøve at rense sit navn og sikre sig sin gevinst.

Jagtet af såvel politi som røvere og kasinoets bagmand finder Ray ud af, at det egentlig er kasinochefen selv, der står bag røveriet. Det er bare ikke sådan lige at bevise, når han selv er jagtet af alle parter ...

Las Vegas Jackpot (Top of the World) er temmelig langsommelig i starten og egentlig ikke videre fængende. Men anden halvdel af filmen bliver betydeligt mere spændende.

Og efterhånden som slutningen nærmer sig, bliver plottet mere og mere finurligt, hvilket er med til at løfte helhedsindtrykket gevaldigt. Og det løft er mere end tiltrængt.

Ingen af skuespillerne virker nemlig specielt engagerede. Det kompenseres der til dels med qua en del action. Blod og kugler mangler bestemt heller ikke.

Alt i alt er Las Vegas Jackpot en ganske ok film, der dog kunne have været bedre med mere engagerede skuespillere og en opstramning af filmens første del.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017