Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Land of the Blind (2006)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Robert Edwards
Medvirkende: Donald Sutherland, Ralph Fiennes, Tom Hollander m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 6. oktober 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Maximilian II (Tom Hollander) styrer sit land Bonaventure hårdt og diktatorisk. Men oprøret ulmer ...

I fængslet R28 sidder fange nr. 7 i isolation. Hans navn er Thorne (Donald Sutherland) og er leder af oprørsenheden Borgere for Demokrati. En ny ung fangevogter Joe (Ralph Fiennes) begynder at tale med fange nr. 7 og ikke mindst lytte til hans politiske budskaber. Og langsomt begynder han at fatte sympati og ikke mindst forståelse for de politiske holdninger.

Mere skal ikke røbes her. Det ville være synd. Land of the Blind er meget kompleks og kan være lidt tung i starten. Man skal indstille sig på, at det er tyk politisk satire, man er tilskuer til. Det var jeg ikke i starten og kom derfor skævt ind på handlingen.

Der er hentydninger til flere historiske og nutidige politiske begivenheder og personligheder. Blandt andet Benito Mussolini, Jean-Paul Marat fra den Franske Revolution, Fidel Castro, Iran revolutionen, diverse terroristorganisationer og Kulturrevolutionen.

Der er nok mange flere, som man får øje på under et gensyn med Land of the Blind. Skuespillet er helt i top, især er Donald Sutherland suveræn i sit med- og modspil med Ralph Fiennes. Det er ypperligt.

Selvom instruktøren skildrer diverse former for styreformer, gøres dette uden at kritisere eller moralisere. Han gør det med nænsom hånd og humor. Vel at mærke den sorte slags.

Land of the Blind formår - i hvert fald for denne anmelder - at sætte tankerne i gang omkring politik, anarki, diktatur og demokrati. Man skal virkelig have hjernen med undervejs og det gør bestemt ikke noget, hvis man har fulgt en anelse med i historietimerne.

Land of the Blind er en tankevækkende fantastisk politisk satire/thriller, som man sagtens kan se igen. Der er mange facetter og , som man ikke opfatter i første omgang.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017