I 1937 er den unge videnskabsmand Thor Heyerdahl (Pål Sverre Hagen) og hans hustru på øen Fatu Hiva i Polynesien.

Under studier i en lærebog om det polynesiske planteliv, opdager Thor, at ananassen også findes her i Polynesien, på trods af at det er en sydamerikansk frugt. Ydermere fortæller de gamle folkelegender, at forfædrene sejlede fra øst, fra landet bag solen.

Dette vil Thor undersøge nærmere, og i 1946, efter næsten 10 års studier, er han nu i Brooklyn, N.Y., for at få udgivet sine kompendier. Men et er teori, noget andet praksis. Og nu når de kloge har fastslået, at den polynesiske befolkning har rødder fra Asien, er der lukket for udgivelserne og Thors måske banebrydende teorier.

Men Thor er en stålsat mand. Han er stædig og viljestærk. En redaktør fik plantet en ide, og denne ide skal bare føres ud i livet.

Thor vil starte en ekspedition, hvor han, lige som peruvianerne for 1.500 år siden, vil sejle på en balsatræ-tømmerflåde de 8.000 kilometer fra Peru til Polynesien.

Thor vil på denne måde bevise, at peruvianerne sejlede til Polynesien og at Polynesien ikke blev befolket af folk fra Asien. Han skal dels stampe penge sammen til ekspeditionen, dels mandskab.

En ingeniør overhører tilfældigt Thors samtale med et par sømænd på en beverding i N.Y., og henvender sig straks til Thor med et forslag, der kan gøre tømmerflåden bedre.

Mandskabet kommer til at bestå af: Ingeniøren Herman Watzinger (Anders Baasmo Christiansen), de to krigshelte Knut (Tobias Santelmann) og Thorstein (Jakob Oftebro), etnograf/fotograf Bengt (Gustaf Skarsgård) og barndomsvennen Erik (Odd Magnus Williamson).

Men ingen vil støtte ekspeditionen økonomisk, indtil Thor får en god ide, og pengene kommer i hus. Så den 28. april 1947 stævner Thor og hans fem mand samt et styk papegøje ud på den 8.000 kilometer lange færd på tømmerflåden Kon-Tiki, fuldstændig som - måske - peruvianerne gjorde. På en tømmerflåde, kun navigerende efter solen og stjernerne.

Det bliver en farlig tur. Solen bager om dagen. Uvejr bryder løs. Hvaler, hajer og andre farer lurer lige under tømmerflåden. Men på den 101. dag - den 7. august 1947 er der kun den farligste del af turen tilbage. Raroria-revet. Et rev af sylespidse koraller, der kan sønderrive den skrøbelige flåde.

Kon-Tiki er baseret på Thor Heyerdahls bestseller af samme navn. Thor Heyerdahl (1914-2002) var en opdagelsesrejsende, videnskabsmand, visionær og eventyrer med karisma, og en vilje så stærk som kevlar. Hvis man ikke er stødt på hans navn før, så er Kon-Tiki et rigtig godt sted at starte bekendtskabet.

Kon-Tiki er en bragende flot film. Håndværket er helt i top, ligeledes skuespilpræstationerne. Selve handlingen er godt skildret, omend 113 minutter er lidt lang tid. Men man kommer godt under huden på disse brave mænd, der tror på, at alt kan lade sig gøre.

Det er især den sidste halvdel af historien, der i den grad fænger og fængsler en til sofaen. Selv om man ved (hvis man vel at mærke har læst bogen), hvad den ender med, kan man ikke lade være med at lade sig rive med.

Ekstramaterialet byder på den 49 minutter lange dokumentar "Seile sin egen sjø", der også er værd at kigge på.

Kon-Tiki er en fantastisk film om seks fantastiske mænd, der gjorde det umulige, blot fordi de troede nok på det. Så jeg kan på det varmeste anbefale at se den.