Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Kinsey. Let’s talk about sex (2004)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Bill Condon
Medvirkende: Liam Neeson, Laura Linney m. fl.
Varighed: 113 minuttter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 2005
Anmeldt af: Tommy Hansen
 
 
Kinsey studerede oprindelig galhvepse. Studierne gav ham en omfattende indsigt i statistik og analytiske metoder. Så skete der det, at Kinsey blev gift, og det var ikke umiddelbart nogen succes. Specielt ikke seksuelt. Ingen af parterne anede noget som helst om, hvad de foretog sig. Og de bøger om emnet, der var til rådighed i 40'erne, var værre end ingenting.

Det provokerede Kinsey til at gå i gang med at undersøge emnet med samme grundighed, som han brugte til sine studier af galhvepse. Det endte med, at han fandt ud af det med sin unge kone. Det gik op for Kinsey, at de studerende på universitetet, hvor han underviste, heller ikke vidste ret meget om virkelighedens verden.

Kinsey startede i det små med forelæsninger om sex. Han var ikke læge eller ekspert på området, men auditoriet var fyldt. Kinsey uddelte spørgeskemaer, og svarene rystede Kinsey.

De kommende år droppede han sine elskede galhvepse, og gik i gang med at undersøge, hvad der rørte sig i USA i 40'erne. Altså seksuelt. Han rejste endda midler til at lave mange tusinde interviews.

Den første Kinsey rapport, der reelt var en bog, udkom i 1948, og den rystede USA i den grad. Rapporten solgte over 300.000 eksemplarer på bare 1 måned, og USA blev rystet i sin grundvold.

Rapporten var ikke en instruktion i frække lege eller lignende. Det var en iskold statistisk analyse af, hvad der rent faktisk foregik i USA. Den viste en himmelråbende forskel på den "gængse" opfattelse af, hvordan tingene "burde" være, og hvad der rent faktisk foregik.

Kinsey dykkede længere og længere ned, og nu blev det for alvor en mands kamp mod den etablerede moral. Kinsey konstaterede også en himmelråbende forskel mellem lovgivningen, og hvad der rent faktisk foregik.

Kinsey rapporten rystede nok USA i sin grundvold, men lovgivningen i USA er stadigvæk meget speciel i visse stater. Landet blev rystet, men ikke ændret.

Jeg kalder filmen et drama fra det virkelige liv, men det er nærmere en gyser. Se selv. Det er en fremragende film!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017