Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Kill Theory (2008)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Chris Moore
Medvirkende: Daniel Franzese, Teddy Dunn, Agnes Bruckner m.fl.
Varighed: 81 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 15. december 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Kæresteparrene Nicole (Steffi Wickens) og Carlos (Theo Rossi), Amber (Ryanne Duzich) og Brent (Teddy Dunn), Jennifer (Agnes Bruckner) og Michael (Patrick Flueger) samt singlen Freddy (Daniel Franzese) er taget af sted til Brents fars afsidesbeliggende hus for at fejre veloverstået eksamen.

Brents halvsøster, Alex (Taryn Manning), slutter sig til det muntre selskab. Men der er en niende person. En rigtig syg person, der er af den overbevisning, at alle mennesker er i stand til at dræbe. Det drejer sig kun om motivationen, alternativet og overlevelsesinstinktet.

Vedkommende er prøvesløsladt efter tre år i forvaring efter en manddrabsdom for at have slået sine tre venner ihjel under en klatretur. Nu har den uindbudte gæst sat et spil i gang, hvor det ganske enkelt går ud på, at de otte teenagere skal slå hinanden ihjel inden for tre timer.

Den, der er tilbage, vinder spillet og slipper dermed med livet i behold. Hvis der er mere end en tilbage efter den angive tidsfrist, vil de tiloversblevne .

Konceptet i Kill Theory er meget lig Saw-filmene, og instruktøren Chris Moore har da også mere end skelet til Saw. Men det skal da ikke afholde mig fra at give fire klaptræer.

Intensiteten og spændingen holder stort set fra start til slut. Der er godt med blod og splat samt gys. Skuespillerne er ikke så værst og selve plottet er fint.

Kill Theory bringer som sådan intet nyt under solen i denne genre. Den er forudsigelig, men har sine momenter og sine karakterer på plads. De gængse teenagetyper er repræsenteret: Den tykke flæbende, den indbildske, den seje, den fornuftige osv., lige efter bogen. Og som handlingen skrider frem, må de hver især overskride deres egne grænser og stole på deres egne instinkter.

Det ville ikke undre mig, hvis der er en to'er på vej. Det lægger Kill Theory i hvert fald op til, og filmníndustrien har det jo med at vride så meget ud af til sidst ingenting. Se bare på føromtalte Saw-film. Nummer seks har snart premiere!

Men har man lyst til et rimelig godt gys en sen nattetime, er Kill Theory en fin gyser at muntre sig med, og man bliver godt underholdt undervejs.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017