
Kelly (Juliette Lewis) er
nybagt mor til lille Jackson på seks uger.
Hun og hendes mand Josh (Josh Hopkins) er flyttet til en
forstad, og Kelly kender ikke rigtig nogle. Hun føler sig
meget alene med Jackson, da Josh plejer sin karriere som reklamemand.
En dag, hun sidder i haven og ryger, dukker nabodrengen
Cal (Jonny Weston) op bag stakittet. Efter en lidt kikset start på naboskabet, bliver de efterhånden
venner.
Han føler sig også
ensom og fortabt. Han sidder i
kørestol efter et fald og har mistet dels førligheden i benene, dels finmotorikken. Hvilket ikke er så godt. Han studerede
kunst og kan nu ikke længere tegne.
De to udvikler et
varmt venskab, hvor Kelly pludselig begynder at blomstre op og føle, at
livet er værd at leve igen. Deres venskab er også godt for Cal, der ligeledes begynder at se
verdenen med andre briller.
De deler deres historier sammen. Hans historie med det fatale
fald fra et vandtårn for at imponere sin kæreste, der skred efter ulykken. Hans
anstrengte forhold til forældrene.
Hun deler sine historier om sit tidligere liv som bassist i
punkbandet Wet Nap. Sin
ensomhed. Sit forhold til svigermor og svigerinden. Sine
frustrationer over Josh, der aldrig er der.
Deres historier
styrker dem og sammen udgør Kelly og Cal et
stærkt og energisk par. Men hun kunne jo være hans mor ...
Kelly & Cal er en stærk film, hvor man kommer helt ind under huden på hovedpersonerne. De bliver mesterligt spillet af
Juliette Lewis og
Jonny Weston.
Især er sidstnævnte fantastisk i sin rolle som Cal, der både er
vred, bitter og dog med et
lunt glimt i øjet og rap i replikken. Bipersonerne er også yderst interessante.
Svigermor Bev, stærkt spillet af
Cybill Shepherd, er både irriterende og elskelig. Hvorimod svigerinden Julie, spillet af
Lucy Owen, er så øretæveindbydende som nogen.
Handlingen hænger godt sammen, og man kan ikke undgå både at
grine samt få små forræderiske tårer i øjenkrogene.
Kelly & Cal er et hjertevarmt drama, der rammer lige i hjertekulen.