Kelly (Juliette Lewis) er nybagt mor til lille Jackson på seks uger.

Hun og hendes mand Josh (Josh Hopkins) er flyttet til en forstad, og Kelly kender ikke rigtig nogle. Hun føler sig meget alene med Jackson, da Josh plejer sin karriere som reklamemand.

En dag, hun sidder i haven og ryger, dukker nabodrengen Cal (Jonny Weston) op bag stakittet. Efter en lidt kikset start på naboskabet, bliver de efterhånden venner.

Han føler sig også ensom og fortabt. Han sidder i kørestol efter et fald og har mistet dels førligheden i benene, dels finmotorikken. Hvilket ikke er så godt. Han studerede kunst og kan nu ikke længere tegne.

De to udvikler et varmt venskab, hvor Kelly pludselig begynder at blomstre op og føle, at livet er værd at leve igen. Deres venskab er også godt for Cal, der ligeledes begynder at se verdenen med andre briller.

De deler deres historier sammen. Hans historie med det fatale fald fra et vandtårn for at imponere sin kæreste, der skred efter ulykken. Hans anstrengte forhold til forældrene.

Hun deler sine historier om sit tidligere liv som bassist i punkbandet Wet Nap. Sin ensomhed. Sit forhold til svigermor og svigerinden. Sine frustrationer over Josh, der aldrig er der.

Deres historier styrker dem og sammen udgør Kelly og Cal et stærkt og energisk par. Men hun kunne jo være hans mor ...

Kelly & Cal er en stærk film, hvor man kommer helt ind under huden på hovedpersonerne. De bliver mesterligt spillet af Juliette Lewis og Jonny Weston.

Især er sidstnævnte fantastisk i sin rolle som Cal, der både er vred, bitter og dog med et lunt glimt i øjet og rap i replikken. Bipersonerne er også yderst interessante.

Svigermor Bev, stærkt spillet af Cybill Shepherd, er både irriterende og elskelig. Hvorimod svigerinden Julie, spillet af Lucy Owen, er så øretæveindbydende som nogen.

Handlingen hænger godt sammen, og man kan ikke undgå både at grine samt få små forræderiske tårer i øjenkrogene. Kelly & Cal er et hjertevarmt drama, der rammer lige i hjertekulen.