Kampen om ilden udspiller sig for 80.000 år siden. Tre stammemedlemmer drager ud for at skaffe det vigtigste for overlevelse - nemlig ilden.

Dengang repræsenterede ilden magten og selve livet, og var derfor yderst værdifuld. På det tidspunkt, vi kommer ind i historien, kan de tre huleboere kun få ilden enten ved lavaudslip eller ved at stjæle den fra andre. Det selv at slå ild, har de endnu ikke fundet ud af.

Det bliver en dramatisk rejse, hvor de foruden at blive jagtet af sabeltigre og mammutter også må tage kampen om mod andre stammer, der er lidt længere fremme i evolutionen.

Kampen om ilden (La Guerre Du Feu) er en fremragende skildring af vores forfædre og dermed vores egne rødder. Filmen er fra 1981 og videnskaben har siden da fundet flere fakta om denne periode, så filmen er naturligvis ikke up-to-date.

Men det gør bestemt ikke spor. Den fænger fra første til sidste sekund. Selve ur-sproget, der tales og som gud ske lov ikke er tekstet, er udviklet af forfatteren Anthony Burgess (A Clockwork Orange) baseret på Cree/Inuit-folket fra Nordcanadas sprog. Det har de syntes var meget underholdende, da de talte ord i filmen intet har med selve handlingen at gøre.

Selve kropssproget og gestikuleringen er bearbejdet af adfærdsforskeren og zoologen Desmond Morris (Den Nøgne Abe). Så man må sige, at der virkelig er kræset for realitetsindtrykket.

Der er en del barske scener i filmen. Men såmænd også en del humoristiske, som tager lidt af brodden af de voldsomme handlinger.

Instruktøren bag er Jaques Annaud, der nok mest er kendt for sin filmatisering af Umerberto Ecos roman Rosens Navn, Syv år i Tibet samt den smukke film Bjørnen. Men Kampen om ilden blev hans mest skelsættende film.

Kampen om ilden vandt en Oscar for bedste make-up samt yderligere 10 andre internationale priser og ydermere 7 nomineringer.

Kampen om ilden foreligger for første gang i dansk distribution på DVD og tak for det. Det er en oplevelse ud over de sædvanlige.

Det eneste minus jeg har at sige, er baggrundsmusikken. Jeg kan forholde mig til en enkelt diskret panfløjte i BAGGRUNDEN, men skisme ikke til et bragende symfoniorkester i forgrunden. Det irriterer mig voldsomt, for det tager en del af den fantastiske oplevelse.

Men kan man abstrahere fra dette irritationsmoment, kan jeg kun på det varmeste anbefale Kampen om ilden. Det er en utrolig og spændende barsk skildring om overlevelse.