Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Kæmpeblæksprutten (1977)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Ovidio G. Assonitis
Medvirkende: Henry Fonda, Shelly Winters, John Huston m.fl.
Varighed: 102 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 13. maj 2008
Anmeldt af: Julie Vistisen
 
 
Kæmpeblæksprutten (Tentacoli) byder virkelig på skuespillere i topklasse. Bl.a. de tre Oscar-belønnede stjerner John Huston, Shelly Winters og Henry Fonda. Og man må sige at de virkelig giver filmen et løft i den rigtige retning.

Den årlige Junior-kapsejlads står for døren og mange ser spændt frem mod det. Et problem opstår da der er en blodtørstig kæmpeblæksprutte, som hærger vandene omkring byen. Flere mennesker er blevet ofre for at stille dens sult, men vil den stoppe ...?

Ned (John Huston) kommer på sporet af et giftudslip, som han mener, har fået denne blæksprutte til at vokse til usigelig størrelse. En ting er helt sikkert, hvis den ikke snart kommer under kontrol, kan man ikke vide sig sikker.

Her er der virkelig tale om et stykke godt arbejde i restaureringen af filmen. Der er et klart billede og nogle forholdsvis klare farver hele vejen gennem. Lyset kan man jo altid klage over, men det meste af tiden er det en fornøjelse at se på, selv om Kæmpeblæksprutten er udkommet første gang i 1977.

Underholdningsmæssigt kan man godt styre mod Kæmpeblæksprutten. Trods den er gammel, så fanger den virkelig og er stadig spændende. Og den ville have været endnu bedre, hvis man lige havde undladt den meget afslørende lyd der kommer, når blæksprutten skal til at angribe. Havde de skruet lidt ned for den, ville filmen have været helt kanon.

Er man til lidt ældre kultfilm med nogle fremragende, prisbelønnede skuespillere, så stop op og køb eller lej Kæmpeblæksprutten. Det er ikke spild af penge efter min mening. Leder man også bare efter lidt anderledes underholdning, så kan man godt sætte denne i afspilleren.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017