

Det lille kære jungledyr
Hugo har fundet sig et fristed sammen med sin veninde ræven
Rita hos
Dellekaj.
Men Hugo er lidt utilfreds med det danske
vintervejr. Det er koldt og modbydeligt, og han synes ikke, det er særlig sjovt at skøjte eller slås med sne. Han savner sin varme jungle og ikke mindst lækker frugt.
Så han beslutter sig for at gå på
æblerov, og det skulle han ikke have gjort. Han bliver genkendt og straks er jagten på verdens
sjældneste jungledyr gået i gang, og det er ikke venligsindede mennesker, der vil have kløerne i ham, derimod er det grumme videnskabsmænd og pengegriske lykkejægere ...
Det er tredje gang vi møder det lille jungledyr. Første gang i
Jungledyret Hugo 1, dernæst som den store filmhelt i
Jungledyret Hugo 2, og nu følger så nr. 3 med undertitlen Fræk, flabet og fri.
Det er et
herligt gensyn, selvom jeg lige skulle vænne mig til, at Hugo er hoppet ind i den moderne tidsalder. Han er ikke længere en tegnet figur, men derimod fremtræder han og alle de andre i fuld
3D animation.
Det er rigtig flot lavet, og billedet står
knivskarpt. Historien er sød og sjov, og alle store som små kan få en god og skæg oplevelse sammen.
Stemmerne bliver leveret af blandt andre Kaya Brüel, Peter Frödin og Anne Marie Helger. Men især skal
Jesper Klein nævnes. Han lægger stemme til både Hugo og Dellekaj, og det er fremragende. Jeg er helt vild med Jesper Kleins stemme til Dellekaj. Den er perfekt.
Jungledyret Hugo 3 er en dejlig film, der indeholder spænding, sjov og spas. Så
Vulle Vulla Vap Vap herfra. Den skal nok vække lykke i de små hjem.