Scott (Colby French) og hans kone Patti (Madeline Vail) er lidt økonomisk trængte.

Han er arbejdsløs ingeniør, og hun er møbelkunstner. De har sønnen Billy (Derek Brandon) og vil gerne have et barn mere.

Da Patti ikke kan få flere børn selv, vil de adoptere et barn. De føler selv, de har menneskeligt overskud nok til et barn mere og de får 15 dollars om dagen af adoptionsbureauet. Mange bække små ...

Den lille familie får ni-årige Julia (Sophie Bolen) på prøve. Hun er allerede på tredje plejefamilie på kun et halvt år.

Det er en mut, lille pige, der ankommer til familiens hjem i det sneklædte Michigan. Vred, betuttet og med hele sit liv i to plastikposer, og tre dollars i lommen.

Hun vil ikke tale og det eneste, hun kan forholde sig til, er sin medbragte videofilm, The Velveteen Rabbit, som hun ser non-stop.

Juleaftensdag, som holdes hos Scotts bror Chip, får Billy og hans fætter hver et luftgevær. Dette skal naturligvis afprøves, og de kommer til at skyde en kanin.

Scott og Patti ser hurtigt, at Julia fatter interesse for den lille, sårede kanin, og de tager den til sig.

På grund af kaninen, som nu hedder Rumble, kommer de i kontakt med den ældre, noget excentriske "kanindame" Betsy Ross (Florence Henderson), som tager Julia i "kaninskole".

Julekaninen (The Christmas Bunny) er en julefilm i den mere bittersøde ende af skalaen.

Julia spilles blændende af Sophie Bolen, hvilket hun også vandt prisen for som bedste børneskuespiller på IEFF Pearl Award (Den Internationale Festival for Familiefilm). Selve filmen rendte også med prisen for bedste familiefilm.

Historien er god og viser uden for store dikkedarer og løftede pegefingre, hvor meget mennesker egentlig utilsigtet kan såre hinanden. Gentagne svigt gør ondt i sjælen, og dette skildres smukt og dybfølt i Julekaninen.

Dels gennem Julia, der er det svigtede barn, dels gennem kaninen, der er det svigtede kæledyr, og dels gennem Betsy, der overtager forsømte kæledyr, som ingen gider have mere.

De har så meget kærlighed i deres hjerter, som de ikke tør lukke ud af frygt for endnu et svigt. Julekaninen giver et klokkeklart budskab om næstekærlighed, respekt og accept.

Julekaninen går rent ind hos mig. Jeg nød filmen fra start til slut. Den bliver på ingen måde sukkersød eller for meget. Den er ærlig, kærlig og smuk.

Desuden er Julekaninen en oplagt hyggefilm med hele familien, og så kan man jo lige tage en alvorlig snak om, hvor meget kæledyr kræver af sin ejer. Især i denne juletid, hvor en pelset ven er på mange børns ønskesedler.

Jeg kan varmt anbefale Julekaninen. Historien holder og fænger. Det bliver ikke sidste gang, jeg sidder med nybagte boller, varm kakao og nyder Julekaninen.