Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Jude (1996)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Michael Winterbottom
Medvirkende: Christopher Eccleston, Kate Winslet, Liam Cunningham, Rachel Griffiths m.fl.
Varighed: 120 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 4. oktober 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Jude (Christopher Eccleston) vokser op i den lille engelske by Marygreen i midten af 1800-tallet. Men har så mange drømme og ambitioner om at blive til noget andet end blot hårdtarbejderne landarbejder, hvilket egentlig er det eneste fremtidsperspektiv i den lille by.

Jude vil være lærd. Han vil læse, studere og fordybe sig i de klassiske værker på græsk og latin. Disse muligheder kan han få i den nærliggende universitetsby Christminster, men inden han får realiseret sine drømme, kommer den ligefremme og livsglade Arabella (Rachel Griffiths) i vejen.

De bliver gift, men ingen af dem er lykkelige i ægteskabet. Hun rejser til Australien, og Jude har nu muligheden for at komme til Christminster og det tillokkende universitet.

Han møder den besnærende Sue Bridehead (Kate winslet),og han bliver som ramt af lynet. Desværre er hun hans kusine. Selv om de ikke er direkte blodsbeslægtede, er det dog tabu og slet ikke passende.

Desuden er han jo stadig gift - i hvert fald på papiret. Så i meget lang tid er de blot fætter og kusine, men deres følelser er svære at undertrykke.

Tiden går. Jude bliver ikke optaget på universitetet, men arbejder derimod som stenhugger. Sue vil gerne være lærerinde, og Jude skaffer hende en læreplads hos sin tidligere lærer og mentor, Richard Phillotson (Liam Cunningham).

Årene går og mange tilfældigheder spiller ind, men endelig finder Jude og Sue sammen som andet end fætter og kusine. Desværre bliver de fordømt og udstødte af samfundets snævertsynhed. De forsøger at få deres liv til at hænge sammen og få stablet en hverdag sammen, men det er svært. Tragedien lurer lige om hjørnet ...

Jude er et drama med et meget stort D. Allerede fra starten aner man, at her er ingen happy ending. Ingen glædelig løsning. Ingen glædestårer og smil. Det ville være helt utænkeligt, hvis Jude ikke endte ud i en tragedie, så selv hårdkogte mænd må knibe en tåre.

Det er en jammerdal og en meget meget tragisk, socialrealistisk historie, Michael Winterbottom har skruet sammen. Men de smukke optagelser, dejlige musik og, ikke mindst, fantastiske skuespilpræstationer gør, at Jude bliver en lille perle, der absolut er værd at bruge tid på at se.

Kate Winslet og christopher Eccleston passer perfekt sammen i deres roller, hvilket egentlig gør historien endnu mere tragisk.

Selvom det er et kærlighedsdrama, kan mænd sagtens kigge med. Jude er bestemt ikke en udpræget tøsefilm. Der er dog lige en lille advarsel til mænd med sarte hornhinder - der er en meget realistisk fødselsscene, som er lidt svær at få væk fra nethinderne igen.

Men alt i alt er Jude et dejligt drama om at turde leve på trods af fordomme og sure moralske opstød. Men prisen kan også blive for høj.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017