Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
John Dies at the End (2012)
 
 
  Genre: Sci-fi
Instruktør: Don Coscarelli
Medvirkende: Chase Williamson, Rob Mayes, Paul Giamatti m.fl.
Varighed: 96 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 7. november 2013
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Dave (Chase Williamson) halshugger en skinhead-lignende zombie med en økse. Det får Dave til at stille sig selv spørgsmålet, om en økse, der har fået skiftet både hovede og skaft, stadig er den samme økse.

Det er blot første trin i en utrolig historie, Dave er i gang med at fortælle journalisten Arnie Blondestone (Paul Giamatti). En historie, der blandt andet handler om et nyt narkotisk stof, kaldet "sojasovs", der er blevet meget populært på meget kort tid.

Populariteten skyldes ikke mindst, at brugerne pludselig kan rejse i tid og rum. De kan opleve alternative virkeligheder. En rigtig ud-af-kroppen oplevelse, der for en del også ender som en af-med-kroppen oplevelse.

Ydermere viser det sig, at nogle af de, der tager stoffet og nupper sig en ud-af-kroppen oplevelse, kommer retur som udenjordiske væsener. Så hvis Jorden skal reddes, kræver det en helt eller to. Samt en pige, der mangler en hånd, og hendes hund.

Og det er netop som heltene, Dave og vennen John (Rob Mayes) kommer ind i billedet. Og den historie, Dave er i gang med at fortælle den noget tvivlende journalist. Men kan to knægte, der ikke engang har kunnet færdiggøre en uddannelse, virkelig redde verden?

John Dies at the End er en dybt underlig film. En skønsom blanding af lige dele langt-ude sci-fi og splatter med oceaner af blod, indvolde og løsrevne lemmer.

Men samtidig er filmen på en eller anden måde dybt fascinerende og fængende. Trods den, mildest talt, bizarre historie og fortællestil, kan man slet ikke lade være med grebet af John Dies at the End.

Fortællestilen er yderst utraditionel og ganske som "sojasovsen" giver mulighed for at rejse i tid og rum, bliver man som seer smidt frem og tilbage i tid og rum. Til tider forvirrende, men aldrig kedeligt.

Trods masser af blod, indvolde, afrevne lemmer og rejser i tid og rum, er John Dies at the End ikke bare en gængs gyserfilm. Eller en gængs sci-fi film. Lige så underlig filmen er, lige så uselvhøjtidelig er den. Og så rummer den masser af herlig, sort humor, der fik mig til at skraldgrine flere gange.

Netop at John Dies at the End er så markant anderledes gør, at den er værd at stifte bekendtskab med. Og kommer man først i gang med filmen, er den svær at stoppe, inden den efter lidt over halvanden time er slut igen. Og så er den alligevel ikke helt slut ...
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017