Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Jeg hedder Ernesto (2012)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Benjamín Ávila
Medvirkende: Teo Gutiérrez Moreno, Violeta Palukas, Natalia Oreiro m.fl.
Varighed: 106 minutter
  Originalsprog: Spansk/portugisisk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 22. maj 2014
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
I 1976 overtog militæret magten i Argentina. Dette blev en af de mest voldelige og undertrykkende perioder i landets historie.

Forskellige oprørsgrupper kæmpede en brav kamp for et frit Argentina. Heriblandt Cristina (Natalia Oreiro) og hendes mand Horacio (César Troncoso) samt dennes bror Beto (Ernesto Alterio).

Deres deltagelse i oprørsgruppen gør, at de må flygte ud af Argentina med deres lille søn, Juan (Teo Gutiérrez Moreno), og leve i eksil på Cuba. Flere år efter, i 1979, beslutter de sig for at vende tilbage til Argentina og kæmpe for frihed og lighed.

Som sagt så gjort. De vender tilbage, nu med endnu et familiemedlem, lille babysøster Vicky. Juan er blevet omkring de 12 år og det er en vanskelig tid for ham. De må grundet de politiske aktiviteter leve under falske identiteter, og Juan hedder nu Ernesto.

Ernesto starter i skolen, får venner og også en kæreste, Maria (Violeta Palukas). Han lever lige på grænsen af falskhed og løgn. Han observerer forældrenes oprør, passer på sin lillesøster, forsøger at huske, at han er Ernesto, forsøger at være barn, forsøger at bibeholde sig selv, trods løgnene og fortielserne.

Men da familien endnu engang skal flygte, må Ernesto tage en beslutning. For han må ikke sige farvel til sin elskede Maria ...

Py-ha. Det var dog en smertelig historie, jeg lige kom igennem. Jeg hedder Ernesto (Infancia clandestina) er ikke nogen jammerdal, trods det meget dystre tema og den vanskelige problematik. Derimod viser den glimt af håb og ikke mindst kærlighed.

Man er ikke i tvivl om forældrenes indbyrdes kærlighed, kærligheden til deres børn og deres politiske sag. Men der hvor filmens force ligger, er den spirende kærlighed mellem Ernesto og Maria.

Intet er stærkere end den allerførste kærlighed, og dette glemmer vi "gamle" tit og ofte. Børn er blot små voksne, der har lige så stærke følelser - og måske endnu stærkere, når det gælder den første kærlighed og kæreste.

Vi glemmer at børn også har stemmer, meninger og følelser, og ikke skal påduttes deres forældres ideologi og kampe. Dette budskab formidler Jeg hedder Ernesto på fornemmeste og mest dybfølte vis. Den rusker en del i hjertekulen og giver stof til eftertanke.

Filmen er optaget, klippet og iscenesat med stor sans for det filmiske håndværk. Det betyder, at det er næremst en æsterisk nydelse i samtlige 106 minutter.

Persongalleriet er stærkt og vedkommende. Man kommer til at holde af den lille familie og dog foragter man den en anelse, grundet deres kærlighed til børnene, som de sætter i stor fare ved deres politiske holdninger og aktiviteter.

Jeg hedder Ernesto er en dybt rørende historie, baseret på virkelige personer. Og vel også en hyldest til de frihedskæmpere, der gav deres liv for et frit Argentina.

De to unge hovedrolleindehavere, Teo Gutiérrez Moreno (Juan/Ernesto) og Violeta Palukas (Maria), klæder hinanden og man kan ikke lade være med at føle deres kærlighed helt ind under huden. Det er to skuespillere, jeg rigtig gerne vil se mere til i fremtiden.

En anden, der i den grad gør sig bemærket, er Ernesto Alterio i rollen som onkel Beto. Den eneste voksne person, der forstår Ernesto og hans behov for at være barn, forelsket og alligevel tvunget til at leve på en løgn. Ernesto Alterio er en person og en karakter, der suser direkte ind i hjertet og man kommer til at knuselske ham.

Er man i humør til at se flere film i denne genre med samme følsomhed og tematik, kan Uskyldige stemmer og War Witch helt klart anbefales. Måske ville det også minde os om, at vi skal behandle vores børn anstændigt og værdigt. Det er trods alt dem, der skal overtage verden og passe os, når vi er affældige.

Jeg kan kun give Jeg hedder Ernesto mine varmeste anbefalinger og vil ønske, at den når ud til et bredt publikum. For det er en film og en historie, man ikke lige glemmer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017