Enken Greta Jonansson (Monica Stömmerstedt) har desparat brug for penge for at kunne holde sin unge elsker Karl Nisted (Casten Lassen) til ilden. Karl lever det søde liv, mens han forsøger at slå igennem som forfatter. Ivrigt sponsoret af Greta, der til gengæld er ved at tømme sit liv for penge.

Den rige playboy Einar Nilsson (Thomas Ungewitter) har også et godt øje til Greta. Eniar er berømt for sin lyst til unge kvinder og han leder efter én særlig pige, der kan leve op til hans krav både i og uden for sengen.

Han kan ikke blive skilt fra sin syge hustru Hilda og han har brug for en kvinde, der kan være deltidshustru. Greta lyver om sin alder, både overfor sig selv og andre, og får Eniar til at tro, at hun er meget yngre end hun er.

De to indleder et forhold, efter at Eniars søster Sigrid Nilsson (Sissi Kaiser) lover, at Greta vil få penge for at gå med Eniar til forretningsmiddage og lignende.

Samtidig med at Karl udvider forretningen med andre kvinder samt stiller flere og flere økonomiske krav, ankommer Gretas 17-årige niece Inga Frilund (Marie Liljedahl) for at bo hos Greta. Med flere munde at mætte, er Greta mere desparat end nogensinde og hun tør ikke mødes med Einar, for så mister hun jo Karl. Løsningen er at sælge uskyldige Inga til Eniar. Men det kommer ikke til at gå helt som planlagt.

Jeg, en jomfru giver et fint tidsbillede fra slut 60’erne og er meget uskyldig. Man kan ikke tage anstød af den.

At kalde den erotisk er et for stort ord, for filmen er i tidsånden helt uskyldig. Det er mere antydningens kunst.

Når Inga tager bad, sker det for materet glas. Og hurtige klip af en kjole, der falder, og et kys tegner sexscenerne frem for at vise dem. Den svenske pendent til de danske sengskantsfilm lever helt op det uskyldige billede.