Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Jagten på Chaplin (2014)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Xavier Beauvois
Medvirkende: Benoit Poelvoorde, Roschdy Zem, Chiara Mastroianni m.fl.
Varighed: 110 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 28. april 2016
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Eddy (Benoit Poelvoorde) er en belgisk småkriminel, bosiddende i Schweiz i slutningen af 1970'erne. Eller bosiddende er måske så meget sagt, for Eddy er netop blevet løsladt fra fængslet og teknisk set subsistensløs.

Han får dog husrum hos vennen Osman (Roschdy Zem), der selv er migreret til Schweiz med sin lille familie. Aftalen er, at Eddy kan bo hos Osman, mod at tage sig af datteren, da Osmans kone er indlagt på hospitalet.

Selv om Osman arbejder hårdt, er pengene små. Meget små. Situationen gøres ikke bedre af, at Osmans kone har brug for en dyr operation, hvis hun skal komme sig 100% og kunne vende hjem til familien.

Eddy ville gerne hjælpe, hvis han ellers kunne. Men så kommer nyheden om Charlie Chaplins død og den enorme formue, han efterlader sig. Da Chaplin også var bosiddende i Schweiz, giver det Eddy en ide, der kan løse alle deres økonomiske kvaler: Stjæl liget og forlang løsepenge af familien.

Osman og Eddy fjerner liget af Chaplin fra kirkegården uden de store problemer. Problemerne begynder til gengæld at vælte ned over dem, da de skal overbevise Chaplins familie og politiet om, at de er hårdkogte forbrydere, der skal tages seriøst ...

Jagten på Chaplin (La rançon de la gloire), der er inspireret af virkelige begivenheder, strækker sig over næsten to timer. Og selv om filmen det meste af tiden faktisk bevæger sig med sneglefart, virker den egentlig ikke for lang.

Det skyldes nogle fremragende personskildringer, hvor man virkelig kommer ind under huden på Eddy og Osman. Skæve eksistenser i et alt for firkantet samfund, der slet ikke er gearet til den type personer.

Man lærer karaktererne at kende, deres tanker og deres følelser. Og selv om Eddy og Osman i bund og grund er et par ynkelige tabere, kan man alligevel ikke andet end at ende med at fatte sympati for dem. Holde af dem. Og, til sidst, håbe på det bedste for dem.

Derfor slipper Jagten på Chalpin også om, at være langt mere tragikomsik end egentlig komisk. For det er ikke en film, hvor man konstant hulker af grin, selv om den bestemt har nogle underholdende momenter.

Og det tragikomiske passer faktisk rigtig godt ind i helheden i Jagten på Chaplin. For Charlie Chaplin er på mere end en måde omdrejningspunktet i hele filmen. Faktisk i en grad, så filmen ender med at fremstå som en flot hyldest til "den lille vagabond".

Alt i alt hæver Jagten på Chaplin sig pænt over det middelmådige, der for mange nok ellers vil være det første indtryk. Men så se filmen igen, for det fortjener den. Og den kan bære det.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017