.Rusland under anden verdenskrig. Den 12-årige Ivan (Nikolai Burlyayev), er på vej til hovedkvarteret, men der er for mange tyskere, så han bliver nødt til at tage til en anden militærpost.

Ivan er tidligere flygtet både fra børnehjem og koncentrationslejr. Han har tillige været tilsluttet partisanerne, og siden kæmpet på fronten. Hans ønske er at blive spion, for han vil have hævn over nazisterne, der slog hans mor og søster ihjel.

Ivans tidligere barndom vises smukt i flash-backs som skærende kontrast til hans nuværende barndom med krigens hæsligheder og afstumpethed som kulisser.

Det er den russiske mester instruktør Andrei Tarkovskijs første film, og hvilken debut. Det er filmkunst af højeste karat.

Nikolai Burlyayev, der spiller Ivan, er formidabel. Han ætser sig ind under huden, og brugen af vidvinkeloptagelser og lange lange passager, hvor intet sker, er genialt, og giver Ivans barndom (Ivanovo detstvo ) styrke og format.

Man skal ikke forvente de store slag-scener eller krigshandlinger. Derimod er det krigen set gennem barnets øjne. Og han er ikke blot en lille knægt, han er en garvet soldat, fyldt med hævntørst og dog så sårbar, som nogen.

Brugen af gamle arkivoptagelser i slutscenerne, synes jeg personligt, giver endnu mere kompakthed i historien, at den slet ikke er til at ryste af sig.

På ekstramaterialet er der blandt andet en gammel russisk propagandafilm fra 1941, som er ganske interessant. Den fortæller om de lykkelige stunder i en pionerlejr den sidste dag under frihed og dernæst krigens rædsler. Ganske spændende.

Ivans barndom udkommer i en remastered og nyrestaureret version, og billede og lyd er knivskarpt og fremstår upåklageligt. På nær de førnævnte arkivoptagelser, som er lidt grumsede, men de har nok ikke været til at redde.

Ivans barndom vandt to internationale priser: Den gyldne løve i Venedig og Golden Gate prisen på San Francisco Internation Film Festival i 1962.

Andrei Tarkovskij er en af Ruslands ypperste instruktører og har blandt andet også stået for Den yderste dom, Spejlet, Vandringsmanden og Solaris.

Ivans barndom er en film, som man absolut skal være indstillet på at se, og man skal kunne lukke alting ude, så længe den varer. Så får man også en fantastisk oplevelse, der ikke lige er til at ryste af sig.