Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Into the Forest (2015)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Patricia Rozema
Medvirkende: Ellen Page, Evan Rachel Wood, Max Minghella m.fl.
Varighed: 95 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 7. juli 2016
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En lille familie, bestående af far Callum Rennie og hans to halvvoksne børn, Eva (Evan Rachel Wood) og Nell (Ellen Page), bor langt ude i den canadiske vildmark. Faktisk så langt væk, at nærmeste lille by er tre dagsrejser derfra på gåben.

Pludselig en dag forsvinder al strøm. Der er et stort generelt nedbrud på et kraftværk og rygterne svirrer: Terroristangreb, klimaforandring eller noget helt tredje.

Folk må bare væbne sig med tålmodighed indtil strømmen kommer tilbage og livet kan fortsætte helt som før.

Det estimeres, at over 300 millioner mennesker står uden elektricitet, og ingen ved, hvornår den eventuelt kommer tilbage. Flere rygter florerer endnu engang. For eksempel at der er kommet elektricitet tilbage i Boston på Østkysten. Desværre er det en en fodrejse på over otte måneder.

Den lille familie i skoven må lære at tilpasse sig. Helt uden Internet, telefoni, lys, strøm, tv og radio. Selv den solcelledrevne transistor er tavs. Desuden er benzinen også ved at slippe op.

Nu må familien bruge opfindsomhed og samarbejde samt genfinde deres urinstikter for overlevelse. For månederne går, og strømmen er endnu ikke vendt retur.

Into the Forest er et flot, realistisk drama om overlevelse efter et angreb, hvor en lille gruppe mennesker tilsyneladende er efterladt alene tilbage i verdenen.

Der er en god dybde i fortællingen og tankevækkende pointer, der højner filmen. Som månederne skrider frem, udvikler de to halvvoksne, forvænte teenagere sig og finder deres indre amazoner frem. Dette er fremragende skildret.

Persongalleriet er i sagens natur ikke så voldsomt stort. Det er de to kvinder, Ellen Page (Touchy Feely, Roller Girl) og Evan Rachel Wood (Digging to China), der bærer handlingen.

Det er to forholdsvis unge skuespillere, men de har da allerede vist deres talenter, og i Into the Forest er de yderst troværdige. Nok også fordi de har haft et godt manus at arbejde ud fra, samt en dygtig instruktør i Patricia Rozema.

Jeg kan varmt anbefale Into the Forest. Det er et stærkt drama om overlevelse og at lære at leve på naturens præmisser. For ikke at nævne, at lære at se ud over sine egne behov og sin egen næsetip.

Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg ser Into the Forest. Jeg blev grebet af stemningen og selve handlingen. Så er man til disse "Palle alene i verden"-scenarier, bliver man absolut ikke skuffet.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017