

Rosa Phillips er patient på et psykiastrisk hospital for
seksuelle afvigere, men stikker af. Hun når dog kun at
smage friheden kortvarigt, inden klinikkens forstander,
Ilsa (Dyanne Thomas), atter får kløerne i hende.
Abbie (Tania Busselier), Rosas søster, lader sig indlægge på hospitalet, der befinder sig midt i en
subtropisk jungle. Hun håber på at kunne finde ud af, hvad der er sket med søsteren og måske
redde hende, hvis altså hun ikke er død som klinikken påstår.
Abbie konstaterer hurtigt, at klinikken langt fra er nogen ordinær behandlingsinstitution. Stedet minder således mere om et
fængsel og personalet om
fangevogtere med sadistiske tendenser.
Mødet med sine
medpatienter gør bestemt heller ikke Abbie mere tryg ved stedet. De behandles som
fanger og styres med fast hånd af patienten
Juana (Lina Romay), der samtidig fungerer som
stikker for stedets leder, Ilsa.
Patienterne
udnyttes desuden på det groveste. Ikke kun som Ilsas personlige legetøj. Men også som ufrivilligt
medvirkende i pornofilm.
Da Abbie begynder at stille for mange
spørgsmål, for at få oplysninger om søsteren, kommer, hun under
"kærlig" behandling af Ilsa selv. Og det er langt fra nogen behagelig oplevelse ...
Ilsa the Mad Butcher byder ikke ligefrem på det mest intellektuelle plot. Det er, for at sige det pænt,
tyndt. Og vel egentlig mest af alt skruet sammen for at kunne vise så meget
nøgen, kvindelig hud som overhovedet muligt i løbet af halvanden time.
Nå ja, selvfølgelig krydret med
sex, vold, tortur og alskens andre løjer, der hører sig til inden for
genren. Det har sikkert været stærk kost i 1970'erne og 1980'erne, men virker en
kende tamt i dag, hvor nyhedsudsendelser kan byde på ting, der er værre.
Der er dog ingen tvivl om, at
Ilsa the Mad Butcher, eller
Ilse - slagteren fra junglefængslet som den oprindelig blev døbt herhjemme, har sit publikum. Som del, uofficiel ganske vist, af serien om
hunulven Ilse, må den nemlig kategoriseres som
kult-film.
Skuespillet er faktisk ikke værst, men heller
ikke Oscar-præstationer. For genren dog ganske udmærket, da karakterne i det mindste gør sit til at gøre plottet
troværdigt. Også lyd og billede, alderen taget i betragtning, er helt i orden.
Distributøren af filmen, Another World Entertainment, har i øvrigt begået en ganske fin, lille
firnurlighed i forbindelse med denne udgivelse. Omslaget kan nemlig
vendes, så man i stedet kan præsentere filmen med sin
oprindelige, danske titel. Fin deltalje, der fortjener ros og som giver et lille plus i den samlede vurdering.