Dr. Jerri Nielsen (Susan Sarandon) har en tendens til at flygte fra problemerne, og denne gang har hun valgt at flygte til Sydpolen for at afløse lægen på forskningsstationen.

Jerri skal være der i otte måneder, hvor hun ikke har mulighed for at vende tilbage til civilisationen. I starten har hun svært ved at indordne sig, men hun kommer dog hurtigt efter jargonen og livsstilen dernede i kulden.

En skønne dag, hvor hun er ved at smøre sig ind i lotion, mærker hun en knude i brystet. Hun er velvidende dels om, at det muligvis kan være ondartet brystcancer, dels at hun ingen mulighed har for at komme væk fra Sydpolen for at komme i behandling.

Jerri Nielsen må nu gå i selvbehandling, en måske håbløs kamp mod tiden ...

Jeg må indrømme, at jeg er en gammel kyniker, men jeg fældede altså nogle tårer hen ad vejen.

Susan Sarandon er en af mine favorit karakterskuespillere, og hun er rørende, som Jerri Nielsen. Der sker ikke det store i filmen, og jeg vil nok mene, at det er mere en "kvindefilm" end en "mandefilm". Men jeg kan da helt klart anbefale mænd at kigge med - det er tilladt at give et lille snøft fra sig.

Det er en gribende og hjertevarm historie om sammenhold, humor, venskabskærlighed og respekt. Det skal da også lige nævnes, at det ikke er en fiktiv historie, men baseret på en virkelig hændelse.