Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Huntigeren (1960)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Vittorio de Sica
Medvirkende: Sophia Loren, Eleonora Brown, Jean-Paul Belmondo, Raf Vallone m.fl.
Varighed: 96 minutter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 7. november 2013
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Enken Cesira (Sophia Loren) og hendes 13-årige datter Rosetta (Eleonora Brown) flygter under bombardementet af Rom under 2. verdenskrig. Hun vil have sin unge, skrøbelige datter væk fra urolighederne og krigen.

Målet er Cesiras hjemby, Sant'eufemia, men toget bliver forhindret i at køre videre grundet skinnenedbrud. De beslutter sig for at gå resten af vejen og langt om længe er de i sikkerhed.

Cesira er en stærk og meget beskyttende mor. Hun er egenrådig og meget vogtende over sin datter, der er troende katolik. Cesira derimod har mistet lidt af sin tro undervejs i livet.

Men da de begge voldtages af en gruppe soldater, mister Cesira også sin styrke og skyldfølesen tager over ...

Huntigeren (La ciociara/Two Women) regnes for en af Vittorio De Sicas bedste film. Heri er jeg lidt uenig.Jeg er vild med De Sicas film, men denne irriterende mig en anelse. Nok grundet Sophia Loren.

Ikke hende personligt. Hun spiller fremragende og fik da også en Oscar for sin rolle som Cesira. Det er mere karakteren, hun spiller, der fik mig op i det negative, røde felt.

Historien er meget lang tid om at blive bygget op og foregår i en meget trevent tempo. Der sker ikke så meget, andet end snak, snak og atter snak. Det keder mig, især når dialogerne ikke er videre fængende.

Det er især de sidste 30-40 minutter af filmen, hvor der endelig sker noget, der rykker karakteren op på de næsten fire klaptræer. Her udvises en toppræstation af Sophia Loren og Eleonora Brown træder i karakter. Førstnævnte som den skyldplagede, sidstnævnte som den traumatiserede.

Men igen ... jeg vil ikke kalde Huntigeren for Vittorio De Sicas bedste film. Jeg har set bedre fra hans hånd. Blandt andet Så gode venner var de vist, Den forbudte have og Shoeshine.

Og er man helt vild med Vittorio De Sicas værker, så er boksen Vittorio de Sica - bokssæt et absoulut must med det ypperste af det ypperste: Cykeltyven, Miraklet i Milano, I går, i dag og i morgen samt min absolutte yndligsfilm, Umberto D.

Men det er helt klart, at Huntigeren hører med til samlingen af De Sicas film. Jeg blev bare lidt skuffet og havde skruet forventningerne lidt for højt op.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017