Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
House on the Edge of the Park (1980)
 
 
  Genre: Sexploitation
Instruktør: Ruggero Deodato
Medvirkende: Giovanni Lombardo Radice, David Hess, Annie Belle m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 28. august 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Et ungt par på vej til fest får problemer med bilen, og kører ind på et værksted. Her huserer Alex (David Hess) og hans ikke så kloge ven Ricki (Giovanni Lambordo Radice).

Som tak for hjælpen med bilen, får makkerparret lov til at komme med til festen. I starten er festen, som fester er flest, men hurtigt udvikler det sig ekstremt voldeligt.

Alex er den, der har bukserne på (eller af i dette tilfælde) og styrer hele "showet", der indebærer voldtægt, tortur og vold. Jeg tror, det i politifagsprog går under kvalificeret vold.

House on the Edge of the Park kendes også under den danske titel Farlig indbydelse, og er nok en af de mest mærkelige film, jeg længe har set.

Selve historien er som sådan okay med megen vold, men det mest besynderlige er det komplekse psykologiske spil, der foregår mellem aktørerne. Man er som tilskuer ikke helt sikker på, hvem der "leger" med hvem, og hvad spillet egentlig går ud på. Meget mærkeligt.

Jeg fik associationer til Stanley Kubricks fremragende film A Clockwork Orange fra 1971, selvom House on the Edge of the Park ikke når samme højder. Men er man til film med ekstrem vold, sex og tortur - endda i meget langstrakte scener, er House of the Edge of the Park lige sagen at fodre afspilleren med.

Billede og lyd er toptunet, hvilket trækker op, for skuespillerne er ikke ligefrem stjerneskuespillere og indimellem virker de meget amatøragtige og hule.

Men alt i alt en seværdig omend mærkværdig film med vold og sex.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017