Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
House of Jericho (2003)
 
 
  Genre: Psykologisk thriller
Instruktør: Alberto Sciamma
Medvirkende: James Caan, Geneviéve Bujold m.fl.
Varighed: 95 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Paramount
Udgivet: 17. november 2004
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Leonard Grey (James Caan) er vicevært i lejlighedskomplekset Jericho Mansions. Hele hans verden har i de sidste 30 år bestået af seks etager, 34 lejligheder, 68 døre og 72 vinduer - og naturligvis beboerne. Udenfor ejendommens trygge rammer ligger den virkelige verden, som han ikke har turdet vove sig ud i, så længe han kan huske tilbage.

En af beboerne myrdes brutalt, og dette får skred i Leonards måske syge sind. Han plages af angstfyldte mareridt fra en tid, han ikke kan erindre, og langsomt begynder hele hans eksistens at krakelere.

Som filmen skrider frem, bliver den mere og mere underlig, men på en eller anden facon kommer det hele til at hænge sammen.

James Caan er uhyggelig overbevisende i sin rolle som Grey, manden, der lider af agorafobi - frygten for åbne pladser. Men i det hele taget sidder man med fornemmelsen af, at samtlige beboere i Jericho Mansions er sindssyge eller i hvert fald mentalt forstyrrede.

Det er en meget mærkelig film, som dog fænger.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017