Sarah (Elisabeth Shue) er lige blevet skilt, og sammen med sin teenagedatter Elissa (Jennifer Lawrence) er de flyttet til et drømmehus i udkanten af en lille by. Et rigtigt idyllisk sted, hvor de kan finde sammen igen.

Nabohuset bebos af den unge, generte Ryan (Max Thieriot). Han er ikke velset i byen og blandt de andre teenagere. Men alligevel begynder Elissa at se ham.

Ryan bærer på en frygtelig tragedie. Hans søster, Carrie Ann, slog deres forældre ihjel mange år tidligere i en blodrus. Han var heldigvis ikke tilstede, da massakren foregik.

Men grundet fortidens hændelser og det faktum, at huset stadig står der i det smukke naturreservat, er andres ejendomsværdi faldet. Og det er ikke populært.

Men Elissa begynder endda at flirte med ham, og trods Sarahs advarsler og forbud mod at se ham, dater Elissa ham. De bliver glade for hinanden, men Ryan er en outsider med en meget tung skygge hvilende i sit følsomme sind ...

House at the End of the Street byder på en del spænding og gys, selvom handlingen er en kende forudsigelig. Næsten.

Mor Sarah spilles troværdigt af Elisabeth Shue. Det måske lidt knudrede og frustrerende mor/datter forhold vises fint, både fra Elisabeth Shue og Jennifer Lawrences side.

Jennifer Lawrence slog igennem i The Hunger Games og viser her, at hun også kan spille surmulende, forelsket og, ikke mindst, skrigende pige i en gyserfilm.

Nabodrengen Ryan spilles ligeledes troværdigt af Max Thieriot. Han er ikke helt ukendt med rollen som utilpasset teenager. Han spillede også knotten ung mand i Chloe.

Jennifer Lawrence og Max Thieriot giver hinanden fint med- og modspil, og de fungerer fint sammen. Det bliver nok ikke sidste gang, disse to up-coming talenter spiller sammen igen.

Det bliver heller ikke sidste gang, jeg ser House at the End of the Street. Det er en ganske glimrende gyser med en hel del små detaljer og facetter, man nok lige overser i første omgang.

House at the End of the Street er en fin lille gyser med et ualmindeligt dejligt tvist.