Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 100
Honey, I Shrunk the Kids (1989)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Joe Johnston
Medvirkende: Rick Moranis, Matt Frewer, Marcia Strassman, Amy O'Neil, Robert Oliveri m.fl.
Varighed: 90 minuttter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: 8. februar 2006
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Den småskøre opfinder Wayne Szalinski (Rick Moranis arbejder på loftet i familiens hus med at udvikle en maskine, der kan skrumpe hvad som helst til en brøkdel af den oprindelige størrelse. Til at starte med, går det dog ikke så godt med opfindelsen.

Men da den pludselig virker, tager han til møde uden at være klar over, så der nu er lagt op til en ægte komedie i bedste Disney-stil. Naboens unger, som ellers skal på en temmelig uønsket ferie med deres forældre, finder vej til loftet sammen med Szalinski-familens børn.

Ved et uheld starter maskinen og de bliver skrumpet til forsvindende små størrelser. I forsøget på et råbe familierne og den småskøre opfinder op, ryger de ud med affaldet. Herefter udspiller sig et drama, hvor selv græsstrå virker så høje som udvoksede træer.

Den efterfølgende søgen efter børnene og børnenes kamp for at blive fundet, er ganske underholdende, ligesom børnenes kamp mod naturens kryb er tankevækkende. Men det er god underholdning, som hele familien kan hygge sig med. Det er da heller ingen aldersgrænser på denne film, selv om den kan virke lidt skræmmende for de mindste af og til.

Det er bestemt ingen ny film. Personligt har jeg da set den nogle gange gennem årene i TV, men jeg må indrømme, at den holder vand. Og de mange special effects kommer virkelig til sin ret med denne DVD-udgave. Alletiders familiefilm, der også sagtens kan kalde grinet frem hos voksne.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017