Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Hitlers sekretær (2002)
 
 
  Genre: Dokumentar
Instruktør: André Heller og Othmar Schmiderer
Medvirkende: Traudl Junge, André Heller
Varighed: 97 minutter
  Originalsprog: Tysk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 8. august 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Hitlers sekretær er dannet af tre sammenklippede interviews med Traudl Junge.

Traudl Junge tog som ung til Berlin for at blive danser, men skæbnen ville det anderledes. Hun blev derimod Hitlers privatsekretær ved et tilfælde og fungerede som sådan fra efteråret 1942 til sammenbruddet og Hitlers selvmord i førerbunkeren i 1945.

Traudl Junge fortæller i denne dokumentar om arbejdet med Hitler og de andre store nazister. Det er en stærk kvinde, der skildrer sit liv med stor indlevelse og yderst velformuleret.

Traudl Junge beskriver også de intense sidste dage i førerbunkeren samt om oplevelserne og erkendelsen af, hvad der egentlig var foregået. Hun levede en meget beskyttet og isoleret tilværelse sammen med Hitler og hans stab. Det var først i efterkrigstiden, det begyndte at gå op for hende, hvordan virkeligheden havde set ud.

Traudl Junge døde kort tid efter interviewet i 2002 i en alder af 81 år. Traudl Junge var hovedkilde til den Oscar-nominerede film Der Untergang fra 2004.

Det er en stærk og vedkommende dokumentar, som varmt kan anbefales. Det er en spændende historie, fortalt af en kvinde, der nok var tættest på Hitler.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017