Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Historien om en mor (2006)
 
 
  Genre: Eventyr
Instruktør: Peter Madsen
Medvirkende: Jens Zacho
Varighed: 35 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 25. april 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Historien om en mor er baseret på H.C. Andersens eventyr af samme navn fra 1848. Det er den gribende fortælling om en mor, der mister sit barn og ikke kan acceptere det.

Hun må undervejs ofre, alt hvad hun ejer for at få det ultimative valg. Barnets liv eller død.

Det er den prisvindende instruktør Peter Madsen, der står bag dette dejlige og tragiske eventyr.

Manus tager udgangspunkt i Peter Madsens tegneserie "Historien om en mor", og han har holdt billederne i stilleben i akvarel og gouache, hvilket danner en meget dyster og poetisk ramme om fortællingen.

Historien om en mor var et af de første eventyr, jeg som barn læste, og den har altid berørt mig dybt. Derfor var mine forventninger til filmen sådan lidt la la, men de blev fuldt ud indfriet. Især gør oplæseren Jens Zachos stemme, at man helt bliver lullet ind i dette fabelagtige eventyr.

Selvom eventyret kun varer 35 minutter, er det hverken et minut for meget eller for lidt. Man bliver suget ind i fortællingen, og selv som voksen bliver man berørt over den sorgfulde og dog hjertevarme fortælling.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017