Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Herz aus Glas (1976)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Werner Herzog
Medvirkende: Josef Bierbichler, Stefan Güttler, Clemens Scheitz, Sonja Skiba m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Tysk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 12. marts 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Tyske Werner Herzog er en temmelig speciel og anderledes instruktør. Derfor er hans film da også oftest noget ganske særligt, der bestemt ikke minder om flertallet af film. Det gælder i høj grad også Herz aus Glas.

Handlingen udspiller sig i en lille landsby i Bayern i det 18. århundrede. Alt i landsbyen er fokuseret omkring glaskunst, som indbyggerne er berømte for. Ikke mindst landsbyens helt specielle rubinglas med en fantastisk rød farve.

Skæbnen vil dog, at den eneste, der kender de hemmelige ingredienser, som indgår i fremstillingen af rubinglas, pludselig en dag dør. Og han har ikke skrevet noget ned nogen steder, så landsbyen går i panik.

I stedet for at samarbejde om at finde en løsning, går landsbyen og dens indbyggere mere og mere i opløsning. Stille og roligt bliver det hele mere og mere grotesk, og indbyggerne strides indbyrdes.

Herz aus Glas er en film uden den helt store handling. Til gengæld byder den på masser af symbolik, ligesom den er fantastisk flot filmet. Som nævnt udspiller handlingen sig i Bayern og hovedparten af filmen er da også indspillet her.

Men der benyttes også indklippede sekvenser fra mange andre steder i verden. Det er med til at give filmen et nærmest drømmeagtigt præg.

Som er kuriosum kan tilføjes, at stort set alle skuespillerne var hypnotiserede under optagelserne. Kun den synske Hias (Josef Bierbichler) og en række professionelle glasmagere var ikke under hypnose.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017