Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Here Comes the Devil (2012)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Adrián García Bogliano
Medvirkende: Francisco Barreiro, Laura Caro, Alan Martinez m.fl.
Varighed: 93 minutter
  Originalsprog: Spansk
Distributør: Another World Entertainemt
Udgivet: 24. oktober 2013
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Sara (Michele Garcia) og broderen Adolfo (Alan Martinez) er sammen med deres forældre, Felix og Sol, på udflugt til bjergene.

Ungerne insisterer på at gå en bjergtur alene, og selvom forældrene ikke er helt begejstrede, får de lov. Dog kun hvis de højt og helligt lover at komme tilbage efter halvanden time.

Egentlig passer det især Felix godt at få lidt alenetid med sin kone og de hygger sig. Men den halvanden time er gået, der er endda gået mere end det og ungerne er ikke kommet tilbage.

Aftenen bliver til nat og først næste morgen findes børnene igen. Umiddelbart er de okay, men der er et eller andet helt galt ...

Det er instruktøren Adrián García Boglian, der kendes fra sit bidrag Big Foot på The ABC's of Death, der står bag Here Comes the Devil (Ahi va et diablo). Han har forsøgt at skabe en isnende gyser fra det steghede bjergområde i Mexico, men det er desværre ikke lykkedes helt.

Der er nogle gevaldige huller og "hvorfor'er" i plottet, som aldrig nogensinde bliver udfyldt eller delvist besvaret. Og det er synd. Here Comes the Devil starter godt ud, men bliver meget hurtigt lidt ligegyldig.

Handlingen går trægt og til tider helt i stå, og personligt ville jeg gerne have haft lidt mere fart over feltet. Selve skuespillet er slet ikke ringe og især Laura Caro i rollen som moderen Sol, der fatter mistanke til ungerne, er god.

Men Here Comes the Devil er bestemt ikke en dårlig film, slet ikke. Den er bare middelmådig og formåede ikke at få mig til at sidde yderst på sofakanten.

Jeg regner da også med, at jeg på et senere tidspunkt vil sætte den i afspilleren igen. For indrømmet - den er hurtig glemt, så på den måde kan man jo sige, at den sagtens kan tåle et gensyn.

Men på en kedelig, blæsende søndag er den absolut god underholdning og tidsfordriv.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017