Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Hele Danmarks Buster (2006)
 
 
  Genre: Tv-humor
Instruktør: Forskellige
Medvirkende: Buster Larsen, Preben Neergaard, Hans Otto Bisgaard, Ulf Pilgaard m.fl.
Varighed: 119 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: NSM
Udgivet: 3. juli 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Buster Larsen er nok en af de mest kendte og elskede danske tusindkunstnere i nyere tid. Han blev født i 1920 og allerede som 12-årig stod han på Nørrebros Teater. Året efter debutterede han på det store lærred.

Buster Larsen døde som 73-årig i 1993 og var således åktiv skuespiller i 61 år, hvilket er noget af en bedrift.

Hele Danmarks Buster præsenteres af Hans Otto Bisgaard og tager os seere på en årelang rundtur startende fra 1957, hvor Buster Larsen allerede kunne fejre 25 års jubilæum og frem til de sidste produktioner, han nåede at lave.

Buster Larsen skildrede som regel altid den lille mand på jorden, måske en kende enfoldig og nøjsom. Han var en fremragende karakterskuespiller, satiriker, visesanger - ja, alt mestrede han til fuldkommenhed og perfektion.

Der er samlet en palet af pragtfulde klip og interviews på Hele Danmarks Buster, der giver et godt billede af den folkekære skuespiller.

Her er gensyn med Kaptajnens Vise - nok bedre kendt som Pinafore - fra 1970, Busters rammende parodier på Cleo, Erhard Jacobsen, Simon Spies og John Price.

Der er også klip fra Cirkus Buster, blandt andet den søde "Dengang jeg var en lille en" og "Fødselsdag", begge fra 1961. Hans store succes fra tv-satiren Hov-Hov, der kørte på skærmen 1968-70, hvor Buster Larsen er en sur halvgammel dansker, der altid slutter af med udtrykket "Lorteland". Hvem glemmer nogensinde det?

Men der er også plads på skiven til nogle af de store karakterroller, som Buster Larsen mestrede til fingerspidserne. Blandt andet som Thomas i Leif Panduros Farvel Thomas fra 1968 og tv-teatrets opsætning af klassikeren Jeppe på Bjerget fra 1981. Denne rolle indkasserede Buster Larsen en Bodil for som bedste mandlige skuespiller. Fuldt fortjent.

Men også klip fra tv-successen Matador 1978-81, hvor Buster Larsen var grisehandler Oluf Larsen - denne lidt barnagtige lurendrejer med hjertet på det helt rigtige sted.

Der er blandt andet det gribende og smukke klip, hvor grisehandleren har mistet sin elskede Kvik og får tilbud om en ny Kvik af sit barnebarn Daniel.

Hele Danmarks Buster er et dejligt gensyn med Buster Larsen, som gennem generationer underholdt og bjergtog Danmarks befolkning med sit store talent og sit lune glimt i øjet.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017